Det er en ommer, TorbenOnsdag 6. december 2017 kl. 20:23
Det er med stor overraskelse og undren, at jeg idag læser om den nye fordeling af formandsposter for de nye udvalg i det kommende byråd i Randers kommune. Som jeg nævnte i mit læserbrev den 22/11 - Husk velfærden - foreligger der et kæmpe arbejde med at genskabe tilliden mellem kommunen og dens ansatte plejefamilier efter den massive og ulovlige spareplan, der under falske forudsætninger blev gennemført i 2017. At den nye borgmester så vælger at genansætte Anders Buhl-Christensen (V) som formand for Børne- og famileudvalget, kan kun ses som en kæmpe provokation overfor de udsatte børn og unge samt plejefamilierne. Trods kæmpe tilbagegang i personlige stemmer, udtalelser i byrådet om at advare mod lovmedholdenhed på området, udtalelser på tv om at økonomi går forud for barnets tarv og massiv medarbejderflugt fra erfarne medarbejdere i familieafdelingen, så må det opfattes som en hån mod hele familieområdet, at Anders Buhl-Christensen kan fortsætte som formand på så vigtigt et område. Hvis den nye borgmester vil skabe noget ro, stabilitet og tillid på familieområdet, må der findes en anden formand til Børne- og famileudvalget. Det er en ommer, Torben. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|