Gavekassen er tørret ud

Tirsdag 14. november 2017 kl. 08:35

Gavekassen er tørret ud
I de to dage julemarkedet er åbent kan du finde fristende sager. Foto: Benny Knudsen


Gavekassen er tørret ud
Arrangøren af julemarkedet er Kronjyllands Y’s Men Club, og overskuddet af de to dages livlige juletummel går til sociale og humanitære formål.
Grundet stor genbrugssucces mangler det traditionelle julemarked i år den lige så traditionelle uddeling af pengegaver. Gavekassen er simpelthen tørret ud efter at Genbrugen i Randers er lukket.

Når døren åbnes til årets julemarked i Helligsåndshuset i Randers, er der nøjagtig en måned til den store dag, hvor de voksne stresser og børnene utålmodig tæller timer til, træet tændes.

Samme dag en måned før kan du tage en tur rundt blandt brogede juletraditioner og juleboder og sende tanken om julestress ud i de julepyntede gader i Randers. I de to dage julemarkedet er åbent kan du finde fristende sager fra Den blå Paraply, fra smykkekunstnere og kreative folk med strik, postkort, dekorationer, smagsoplevelser og en pause med tombola, gløgg og æbleskiver. Der er mange gode grunde til at lægge byturen ind gennem Helligåndshuset fredag 24. november eller lørdag den 25. november.

Randers’ tre Y’s Men Club'er vil også gerne fortælle dig mere om den verdensomspændende organisation, dens baggrund og formål.

Arrangøren af julemarkedet er Kronjyllands Y’s Men Club, og overskuddet af de to dages livlige juletummel går til sociale og humanitære formål lokalt i Randers og til trængte projekter ude i den store verden.

Men den store uddeling af penge fra Genbrugen holder en pause til den dag, der er fundet nye indtjeningskilder at fylde gavekassen.

Af Benny Knudsen

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Benny Knudsen 2468 5313
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.