Vælgermøde i nattelivet

Søndag 12. november 2017 kl. 16:20

Vælgermøde i nattelivet
Christian Brøns og Stine Eiby - V og S ud i nattelivet.
Traditionelt afholdes de klassiske vælgermøde i forsamlingshuse rundt om i kommunen. Men de to unge byrådskandidater, Christian Brøns og Stine Eiby, går nu nye veje for at henvende sig til unge vælgere.

De to afholder i samarbejde vælgermøde på Café K i Storegade, Randers, som særligt er populær blandt unge mennesker.

”Desværre er stemmeprocenten hos de unge vælgere lav i forhold til andre vælgergrupper, og det vil vi gerne gøre noget ved,” siger Stine Eiby, der er byrådskandidat hos Socialdemokratiet.

”Kommunalpolitik er i høj grad også vigtigt for ungdommen – og der har vi som unge kandidater en særlig forpligtigelse til at møde de unge på deres hjemmebane,” supplerer Christian Brøns fra Venstre.

Til vælgermødet hos Café K bliver der desuden foretaget en uformel meningsmåling, da man til mødet kan købe henholdsvis røde og blå drinks.

* Vælgermødet afholdes hos Café K 16. november fra kl. 20.15-21.15.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


For yderligere information
Christian Brøns tlf: 93602483 & Stine Eiby tlf: 51146480



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.