Stilhed og klassisk musik i natkirken

Torsdag 12. oktober 2017 kl: 10:00

Stilhed og klassisk musik i natkirken
Sankt Mortens Kirke, natkirke fredag den 13. oktober.
Sct. Mortens Kirke i Randers Centrum slår dørene op til natkirke. Det store kirkerum bliver stemningsfyldt lyst op af levende lys.

Aftenen indledes med en kort refleksion, hvor man samles om det smukke trækors forrest i kirken.

Undervejs spiller kirkens kordegn Reelika Christensen tværfløjte til akkompagnement af Britta Nedergaard Hansen, der er organist ved Enghøj kirke.

Aftenen slutter med en nadverandagt med friskbagt brød og rødvin ved sognepræst Marianne Vigen Smolarz.

Indimellem er der tid til at sidde i stilhed og meditere, bede en bøn eller tænde et lys, og bagest i kirken er der er kaffe og te på kanden.

* Sankt Mortens Kirke, natkirke fredag den 13. oktober. Fra klokken 20 til ca. 22 er det store kirkerum stemningsfyldt lyst op af levende lys.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.