Bueskydning i verdensklasseTirsdag 10. oktober 2017 kl. 10:00
Efter stor succes sidste år er Randers klar til at gentage 'Eat, Sleep, Archery'. Det er bueskytternes Le Mans, som i år bliver afholdt i den nye atletik- og multihal på Langvang Idrætscenter. Her skal 52 hold fra Tyskland, Norge og Danmark gennem et døgn hele tiden sørge for at have en deltager i aktion. I alt deltager omkring 150 bueskytter, der i løbet af de 24 timer udelukkende vil koncentrerer sig om at spise, sove og skyde med bue og pil. 'Eat, Sleep, Archery' er Danmarks største bueskyttestævne målt på antallet af deltagere, samtidig er det et af de eneste stævner herhjemme, hvor bueskytterne kan dyste som hold. "Sidste år var der mange publikummer forbi stævnet og interessen for at deltage var så stor, at vi desværre måtte afvise flere bueskytere. Romalt Hallen, hvor vi afholdte eventen i 2016, var helt fyldt op. Derfor har vi i år flyttet arrangementet til Langvang Atletik- og Multihal," siger formanden for Randers Bueskyttelaug, Lars Christian Jensen. 'Eat, Sleep, Archery 2017' afholdes med støtte fra Randers Kommunes eventsekretariat. Randers Bueskyttelaug og Randers Kommune arbejder på at gøre 'Eat, Sleep, Archery" til en fast årlig tradition, som afholdes den første weekend i skolernes efterårsferie. Med opbakning fra både lokale, nationale og udenlandske sponsorer er der en samlet præmiesum på mere end 35.000 kroner. * Årets stævne begynder lørdag den 14. oktober kl. 12, og publikum er velkommen i løbet af de 24 timer, som bueskytterne dyster. Der er gratis adgang for publikum. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|