Det kan gøres bedre

Mandag 9. oktober 2017 kl. 08:42

Det kan gøres bedre
Simon Ødegaard Simonsen, Vester Boulevard 17, Randers - kandidat til byråd og folketing (V).
LÆSERBREV Af Simon Ødegaard Simonsen, Vester Boulevard 17, Randers - kandidat til byråd og folketing (V).

I byrådet er der 100% enighed hele vejen rundt om, at man i kommunens budgetter gerne vil have lidt flere midler at rutte med på de forskellige indsatsområder.

Alene måden af tilvejebringe flere midler på er egentligt der, hvor vandene skiller.

Den ene side af salen, nogle mere udpræget end andre, går ind for yderlige beskatning af de borgerne, der i forvejen er tynget af at de afleverer næsten halvdelen af lønindkomsten i et land, som også udmærker sig ved at have én af klodens højeste skatteprocenter.

Den anden halvdel, som heldigvis er flertallet, går ind for, at måden vi tilvejebringer flere midler, er gennem øget aktivitet.

Flere i arbejde, flere job, flere væk fra passiv forsørgelse, flere iværksættere, flere erhvervsvirksomheder, flere produktionsvirksomheder i industrien og landbruget.

Alt sammen giver det øget aktivitet i samfundet, større lagkage om man vil.

Dermed større skattegrundlag og samlet set flere skatteindtægter til samfundet og velfærd.

Det er vejen frem i stedet for monoton passiv bevidstløs øget brandbeskatning af den enkelte.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.