Mouritsen og Omann på Bojesvej

Mandag 9. oktober 2017 kl. 08:31

Mouritsen og Omann på Bojesvej
Mikael Mouritsen og Claus Omann Jensen.
Efter flere måneders debat om højhuse hvor Bojesvej ender og Vorup enge starter, mødtes Claus Omann Jensen (V) og Mikael Mouritsen (S) med borgere. som vil blive berørte at projektet. I aften er der borgermøde.

”Som byrådsmedlem er jeg altid glad for at blive inviteret ud og møde de borgere, vores beslutninger i byrådssalen har direkte konsekvenser for. Jeg blev bekræftet i min skepsis overfor højhuse klods op af naturen. Jeg går ind for, at vi skal have fokus på byudvikling og dermed tiltrække flere borgere til Randers, men ikke når det er på bekostning af nuværende borgere og naturen. Jeg ser frem til borgermødet i aften, hvor alle med interesse for projektet har mulighed for at give deres holdning til kende," siger Mikael Firlings Mouritsen.

”Vi oplever stor befolkningstilvækst til Randers kommune i disse år og det er særligt vores gode placering ved E45, vores mange virksomheder og vores skønne natur der tiltrækker. Jeg er sikker på, at byggeriet ved Vorup enge vil understøtte denne positive udvikling og styrke fortællingen om Randers kommune som et godt sted at bo,” lyder det fra borgmester Claus Omann Jensen.

Projektet har delt byrådet i to, hvor venstrefløjen stemmer nej, mens højrefløjen stemmer ja til projektet. I forlængelse af debatten på byrådsmødet foreslog Socialdemokratiet, at der skulle afholdes et borgermøde hvor projektet kunne præsenteres i lokalområdet og borgerne kunne få afklaret eventuelle spørgemål. Igen blev byrådet delt i to da Venstre og Dansk Folkeparti blev stemt ned og dermed bliver borgermødet en realitet.

Borgermødet bliver afholdt i aften 9. oktober kl. 19.00 i pigernes tidligere gymnastiksal på Vorup skole.

Efter mødet var der fortsat uenighed mellem Mouritsen og Omann om projektet, men begge gav udtryk for, at de nu var klædt endnu bedre på til debatten på aftenens borgermøde og herefter behandling i byrådet.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.