Nej til skolelukninger

Mandag 9. oktober 2017 kl. 07:59

Nej til skolelukninger
Kasper Fuhr Christensen, Vestervold 17, Randers - medlem af Randers Byråd, (Velfærdslisten).
LÆSERBREV Af Kasper Fuhr Christensen, Vestervold 17, Randers - medlem af Randers Byråd, (Velfærdslisten).

Velfærdslisten kæmper for en stærkere folkeskole. Det er der brug for. Ikke fordi lærere og pædagoger ikke gør det godt nok. For det gør de. Men fordi uansvarlige politikere med lærer-lockout, skolelukninger og nedskæringer har gjort stor skade på folkeskolen.

Børn, forældre og medarbejdere har brug for ro. De fortjener en garanti for, at der ikke bliver lukket flere skoler i de næste fire år.

På byrådsmødet den 18. september var sådan en garanti på dagsordenen. Radikale Venstre foreslog en såkaldt musketér-ed, der gik ud på, at der ikke ville blive lukket skoler de næste fire år. Men kun Konservative, Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten stemte for.

De tre skolelukkere, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, stemte imod. SF undlod at stemme. I debatten sagde de, at de ikke havde planer om at lukke flere skoler. Alligevel ville de ikke give børn, forældre og medarbejdere en garanti for, at der ikke bliver lukket flere skoler de næste fire år.

Folkeskolen har brug for ro og investeringer. Velfærdslisten kæmper blandt andet for, at byrådet investerer i, at der højst skal sidde 22 elever i klassen, og at lærerne får mere forberedelsestid. Men hvis investeringerne skal virke, er det afgørende, at der ikke lukkes skoler.

Velfærdslisten vil kæmpe benhårdt for, at der ikke lukkes flere folkeskoler.

* Læserbreve og anden debat er flyttet fra forsiden til 'Debat'. 'Debat' findes i menuen til venstre på forsiden af vor netavis. Undtagelsesvis vil læserbreve kunne findes på forsiden. Vi har truffet beslutningen ud fra, at al andet stof drukner i de politiske budskaber. Vi lægger fortsat læserbreve mv. ud på Facebook, og der kan fortsat kommenteres på både netavis og Facebook.

* Ved du, at når du skriver DEBAT i søgefeltet på forsiden af netavisen RANDERSiDAG.dk, så kan du læse 3000 læserbreve?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.