Kasper Fuhrs falske mandat

Fredag 6. oktober 2017 kl. 07:52

Kasper Fuhrs falske mandat
Michael Frank, Bredgade 23, Langå.
LÆSERBREV Af Michael Frank, Bredgade 23, Langå.

Ifølge sin egen terminologi er Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, en udemokratisk og afskydig partiafhopper med et udemokratisk og falsk mandat.

Velfærdslisten og andre på den yderste venstrefløj har på det seneste ytret sig meget negativt og udtrykt afsky om personer, der benytter sig af deres grundlovssikrede ret til at vælge og skifte parti.

Afledt af et andet emne på Facebook blev jeg af den officielle velfærdslisteskribent gjort opmærksom på, at tre byrådsmedlemmer har skiftet parti, og at verden derefter gik af lave.

Det fik mig til at researche. Der er to personer, der har skiftet fra Socialdemokratiet til Venstre. Kigger man på de bevægelser, der har været i Socialdemokratiet - fra Henning Jensen Nyhuus' moderate linje til den stærkt socialistiske Mikael Firlings Mouritsens linje - kan det faktisk undre at det kun er to.

Vi skal imidlertid tilbage til forrige byrådsperiode for at finde den tredje partiafhopper. Det er - i den sammenhæng - et interessant navn: Kasper Fuhr Christensen.

Kasper Fuhr Christensen blev smidt ud af Socialistisk Folkeparti. Men han gav ikke mandatet tilbage partiet, han beholdt det og blev siddende i byrådet på et "udemokratisk" og "falsk mandat".

Han er det, han selv kalder "ugyldigt mandat", "falsk mandat", "falsk flertal" og "udemokratisk". Ifølge sin egen terminologi er Kasper Fuhr Christensen en udemokratisk og afskydig partiafhopper. En dobbelt moralsk levebrødspolitiker.

Jeg synes, hans retorik er en hån af Grundloven, og hans adfærd er egoistisk, useriøs og usmagelig.

* Læserbreve og anden debat er flyttet fra forsiden til 'Debat'. 'Debat' findes i menuen til venstre på forsiden af vor netavis. Undtagelsesvis vil læserbreve kunne findes på forsiden. Vi har truffet beslutningen ud fra, at al andet stof drukner i de politiske budskaber. Vi lægger fortsat læserbreve mv. ud på Facebook, og der kan fortsat kommenteres på både netavis og Facebook.

* Ved du, at når du skriver DEBAT i søgefeltet på forsiden af netavisen RANDERSiDAG.dk, så kan du læse 3000 læserbreve?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.