Årets Randersborger er en frikadellemandLørdag 12. august 2017 kl. 11:30
Den randrusianske cykelsmed er en lokal kulturpersonlighed, som har været med til at sætte Randers på landkortet med sin iderigdom. Claus Ørsted har givet social omsorg til såkaldte skæve kunstnere i sit galleri 'Cykelbørsen'. Årets Randersborger har også været kurator for Randers Kunstmuseum. Han er blandt andet stor fan af billedhugger Sven Dalsgaard. I den forbindelse har Claus Ørsted været initiativtager til at genskabe Dalsgaards værk "Pigen i Gudenåen". Derudover står den randrusianske cykelsmed bag happeningen med skulpturen 'Kunstkender', der bevægede sig rundt forskellige steder i kommunen for at beskue kunsten i det offentlige rum. Som en politisk kommentar har han også været en af initiativtagerne til den store kunst-frikadelle, der vandrede rundt i kommunen. Prisen som Årets Randersborger består af et diplom, en dansk designgave med en Kay Bojesen Abe og en flot buket blomster. Det er randrusianerne, der selv er med til at bestemme, hvem der skal være Årets Randersborger. Hvert år kan de indstille kandidater til prisen. Randersborger-komitéen vurderer alle forslagene og finder den endelige prismodtager. Komitéen består af fem byrådsmedlemmer, repræsentanter fra VisitRanders, Erhverv Randers, Kulturelt Samvirke og Samvirkende Idrætsklubber i Randers (SIKR). * Siden 1977 har Randers Kommune tildelt titlen til en person, som har gjort en særlig indsats for Randers. 'Årets Randersborger' er i definitionen en person, som har bidraget til at skabe positiv omtale og igangsætte udvikling af Randers både udadtil og indadtil. Det kan være inden for erhvervsliv, idræt, kultur, ungdom, ældre, musik, byudvikling eller andet. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev. Årets Randersborger 2017, Claus Ørsted. Fotograf: Bo Amstrup
|