Mand reddet op af Gudenå kort før festugestart

Fredag 11. august 2017 kl. 18:54

Mand reddet op af Gudenå kort før festugestart
En ambulance fra Beredskab & Sikkerhed blev tilkaldt. Foto: John Hyldahl/RANDERSiDAG.dk


Mand reddet op af Gudenå kort før festugestart
De tre fiskere blev redningsmænd fredag. Foto: John Hyldahl/RANDERSiDAG.dk
Takket være tre unge fiskere, der hastigt sejlede videre efter at have afgivet forklaring til politiet, bliver der ingen dødsannonce i denne omgang.

Sådan udtrykte politiet det, efter at fiskerne ved 18-tiden fredag havde fået hold i manden, der lå og plaskede i vandet ved den blå bro i Randers.

Da manden var havnet i vandet, råbte han om hjælp, og de tre raske gutter, der var i nærheden, blev altså redningsmænd på rette sted og tid.

Der blev samtidigt tilkaldt en ambulance, og herfra kørte den vanlige procedure, når folk har været i det våde element og haft brug for redningshjælp.

Det har ikke været muligt for RANDERSiDAG.dk at få yderligere oplysninger.

Af John Hyldahl/RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.