Landbruget har plads til mere informationTorsdag 10. august 2017 kl. 09:25
Det er med stor interesse at jeg følger debatten omkring konventionel kontra økologisk drevet landbrug. Jeg driver selv et konventionelt landbrug med mælkeproduktion og planteavl, og min søn, som jeg arbejder meget tæt sammen med, driver et ret stort økologisk planteavlsbrug. Derfor har jeg lidt indsigt i begge verdener. Og en ting er sikkert, verden er ikke sort eller hvid. Konventionelt landbrug er ikke lig med dyremishandling og forurening af vores natur. Ligesom økologisk landbrug ikke er lig med ingen forurening af naturen. Jeg er ikke optaget af, om man køber det ene eller det andet, men det optager mig, at forbrugeren beslutter sig på et sagligt og fagligt grundlag. Og der syntes jeg, er plads til mere information. Denne information vil jeg gerne bidrage med. Derfor har vi, i samarbejde med Landboforeningen Kronjylland og Mammen Mejerierne 'Åbent Landbrug' søndag den 17. september fra kl. 10.00 til 16.00. Her vil de faglige forskelle mellem konventionel og økologisk produktion blive synliggjort. Men også vist hvad og hvor meget en ko spiser om dagen. Derudover vil børnene kunne klappe en kalv og se en ko blive malket af en robot. Altså en dag hvor hele familien kan bliver mere bevidste om landbrug i Danmark. Og der er naturligvis fri entre for alle. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|