Kan man regne med dem, der sidder i byrådet 2?

Onsdag 9. august 2017 kl. 09:26

Kan man regne med dem, der sidder i byrådet 2?
Jens Peter Hansen, Asfergvej 13, Spentrup - medlem af Randers Byråd (V).
LÆSERBREV Af Jens Peter Hansen, Asfergvej 13, Spentrup - medlem af Randers Byråd (V).

Det kan være fornuftigt at bruge sin sunde fornuft eller lytte til borgerne, når det drejer sig om konkrete, lokale problemer, hvor der her og nu kan observeres en sammenhæng mellem en indsats og en konsekvens.

En sådan sammenhæng er ikke tydelig, når det drejer sig om udfordringer, hvor uønskede effekter så som klimaforandringer langsomt kommer snigende og især bliver et problem for kommende generationer. Så har vi det lidt ligesom frøer: Bare vandet varmes langsomt om, bliver de i gryden.

Kan man regne med dem, der sidder i byrådet? Det er et ganske relevant spørgsmål. Kan man regne med, at politikerne beslutter med henblik på at nå langsigtede mål, eller agerer de curling-politikere, der med ryggen mod målet forsøger at feje enhver bitte sten væk for borgerne?

Vi oplever jævnligt, at borgere, der påvirkes negativt af samfundsnyttige tiltag, forsøger at hidkalde curling-politikere. Det er en forståelig reaktion.
Her finder jeg det vigtigt, at man kan stole på, at byrådets politikere tager ansvar for de langsigtede mål frem for at finde curling-kostene frem for at skabe specielle vilkår for nogle få borgere. Det er i strid med, hvad der ellers gælder for alle andre.

* Fik du læst KAN MAN REGNE MED DEM DER SIDDER I BYRÅDET af Brian Bugge? - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.