Aastrup lægger nyt pres på for udvidelse af E45

Lørdag 5. august 2017 kl. 13:00

Aastrup lægger nyt pres på for udvidelse af E45
Kristian Pihl-Lorentzen, Michael Aastrup-Jensen, Claus O. Jensen, Rasmus Preben, Torben Hansen og Malte Larsen mødtes på havnekontoret.


Aastrup lægger nyt pres på for udvidelse af E45
Michael Aastrup Jensen (V). Foto: Kurt Helge
Det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) havde fredag et møde i Randers med to af Folketingets centrale trafikordførere for at lægge fornyet pres på for en udvidelse af E45.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen og Socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn mødtes med Michael Aastrup Jensen på havnekontoret i Randers i forbindelse med, at de to ordfører er på en landsdækkende trafikpolitisk roadtrip i en brintbil.

En udvidelse af E45 har været på dagsordenen i mange år, og i forbindelse med den seneste finanslov blev det besluttet at udvide motorvejen på strækningen mellem Aarhus og Skanderborg. Det er et skridt i den rigtige retning, men langt fra nok ifølge det lokale folketingsmedlem:

”Dagligt sander trafikken fuldstændig til, og mange tusinde timer bliver spildt ved at holde i kø. Det er på høje tid, at vi får vedtaget en VVM-undersøgelse for udvidelsen af hele strækningen fra Randers til Vejle. Det vil jeg kæmpe for sker med den kommende finanslov og derfor var det meget belejligt, at jeg havde muligheden for at drøfte vigtigheden i dette med to af de vigtigste ordførere på området”, siger Michael Aastrup Jensen

En udvidelse af E45 er skrevet ind i regeringsprogrammet som en af de meget få infrastrukturinvesteringer. På trods af det, så er det lokale folketingsmedlem utålmodig.

”Jeg bor til dagligt i Randers og tager derfor meget ofte turen i bil til København for at passe arbejdet på Christiansborg. Jeg kan derfor konstatere, hvordan problemerne blot bliver værre og værre på E45. Det er derfor helt gørende, at vi får sat det store udvidelsesprojekt i gang hurtigst muligt. Jeg frygter ganske enkelt at de mange trafikale problemer kan skræmme både virksomheder og nye tilflyttere væk fra Østjylland”, siger Michael Aastrup Jensen, MF (V).

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Kristian Pihl-Lorentzen, Michael Aastrup-Jensen, Claus O. Jensen, Rasmus Preben, Torben Hansen og Malte Larsen mødtes på havnekontoret.
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.