Randers har fået en Europamester i BMXMandag 17. juli 2017 kl. 07:16
I de indledende heats blev Malene nr. 1 i alle tre heats, men i semifinalen gik det ikke helt så godt og Malene måtte nøjes med en 3. plads - men nok til at komme videre i finalen. Da Malene sad helt fokuseret oppe på gaten, var det som om, at alle brikker faldt på plads, og hun skød af sted ud af starten. Hun førte løbet, men var så ved at blive overhalet på 3. langside. Malene fik kæmpet sig tilbage og kørte over målstregen en hel cykellænge foran de andre piger i aldersgruppen 15 år. Jeg kunne slet ikke huske, at jeg havde kørt BMX Da Malene ringede hjem fra Frankrig søndag aften var hun glad, men det var som om, at det ikke var gået op for hende, at hun netop var blevet europamester igen. ”Jeg var godt nok nervøs lige inden finalen, siger Malene, men det var som om, at det hele bare kørte for mig”. ”Da jeg kom i mål føltes det som om, at jeg havde fået en hjernerystelse og lige var vågnet op. Jeg kunne slet ikke huske, at jeg havde kørt BMX.” Når alt kommer til alt, så er Malene en helt almindelig pige på 15 år, men som måske ikke er helt almindelig, for det er nok de færreste, der kan kalde sig dobbelt europamester i den alder. De andre kørere fra Randers BMX fik også flotte resultater. Lørdag skulle de små kørere prøve kræfter med Europamesterskabet. For Jeppe Kejlstrup på 9 år, der til dagligt går på Kristrup Skole rakte benene til en semifinale, hvor det desværre kun blev til en 6. plads, hvilket ikke var nok til at gå videre til finalen, men Jeppe nåede sit personlige mål og er nu blandt de 16 bedste BMX kørere i Europa. For William Thinggaard Boel på 8 år, der til dagligt går på Søndermarkskolen i Vorup, gik det super godt i de indledende heats, hvor han fik tre 2. Pladser og fulgte sidste års europamester helt til døren i hvert heat, så det godt ud for William. Men et styrt i kvartfinalen satte en stopper for Williams videre succes til EM. Søndag var tid til, at de lidt større BMX kørere skulle vise, hvad benene kunne række til. For Lau Christensen, som hjælper med at træne de yngre kørere i Randers BMX, blev det til en flot 6. plads i 1/8 finalen i Men 17-24 år. Nils Boel måtte også se sig slået ud i 1/8 finalen i boys 15 år, hvor det blev til en 6. plads - ikke var nok til at gå videre. En flot sølvmedajle blev der også hevet hjem For den 14-årige Mia Christensen blev det til en flot 2. plads til dette års EM. Mia, som er forsvarende Europamester fra 2016, blev nr. 1 i alle sine indledende heats samt i semifinalen, men i finalen måtte hun se sig slået. Mia tager til VM i USA i denne måned, så mon ikke der er blod på tanden for at få revanche. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev. Mikael Kejlstrup Tlf. 40 56 30 25
|