Det milde vejr er perfekt for madmarkedet

Torsdag 13. juli 2017 kl: 07:57

En ordentlig happer: En stor ostekringle til fals. Foto: John Hyldahl/RANDERSiDAG.dk
En ordentlig happer: En stor ostekringle til fals. Foto: John Hyldahl/RANDERSiDAG.dk

Det milde vejr er perfekt for madmarkedet
Kød i alle afskygninger og det hele på italiensk. Foto: John Hyldahl/RANDERSiDAG.dk
BILLEDGALLERI Når man sælger langtidsmørnede, lufttørrede skinker, patéer, pølser, oste og andre udenlandske fristelser på Østervold, ja, så er det faktisk en fordel, at solen ikke bager fra sin varmeste side.

Det er lige sådan, det er i disse dage, hvor det imponerende internationale madmarked er pålæg og pynt på Østervold.

Det kniber nok mere med kunder, men det tilskriver vi, at det er første rigtige sommerferieuge, hvor terrasserne og kolonihaverne trækker. Og turene sydpå.

Når vi nu er så glade for turene sydpå, kan vi kun opfordre til, at man besøger madmarkedet. Det er en oplevelse i farver, mangfoldighed og anselige indtryk.

Der er boder fra det meste af Europa: Bl.a. Holland, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, England, Østrig og Finland. Du kan købe landenes traditionelle varer så som kager, ost, pølser, oliven, nødder, pesto, donuts m.m.

* Randers, Østervold 11. til 22. juli. God fornøjelse.

Af RANDERSiDAG.dk

* Du kan se et billedgalleri her.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.