Flugtbilist anholdt efter uheld

Fredag 7. juli 2017 kl. 11:21

Flugtbilist anholdt efter uheld
Fra politiets døgnrapport fredag 7. juli 2017.

* En 25-årig mand stak torsdag af efter at have været skyld i et færdselsuheld på motorvejen ved Fårup.

Klokken var omkring 17.00, da han ifølge vidner overhalede en bil indenom og med høj fart ramte bagenden på en bil ført af en 57-årig kvinde. Kvindens bil røg ind i autoværnet og fik store skader.

Derefter var han tæt på at køre ind i en anden bil ført af en 35-årig mand. Den 35-årige nåede dog at undvige ved at køre ud i rabatten, hvor han ramte et autoværn. Han kom ikke til skade.

Den 25-årige fortsatte herefter med høj hastighed fra stedet. Mens den 57-årige kvinde blev indlagt til undersøgelse for piskesmæld, samlede politiet vidneforklaringer og fik efterlyst en bil med store skader på fronten. Relativ kort tid efter fandt politiet frem til den 25-årige gerningsmand, der forklarede, at han var flygtet, fordi han gik i panik.

Manden blev derfor sigtet for at have flygtet fra uheldet. Formentligt bliver han også sigtet for yderligere forhold omkring uheldet.

---

Bilist på kokain og uden kørekort
* En 24-årig mand blev kl. 01.02 natten til fredag anholdt og sigtet for narkokørsel og for at køre uden kørekort i Randers NV.

En patrulje fattede mistanke til bilen, som kørte rundt på Mariagervej. Da betjentene bad om førerens kørekort, måtte han erkende, at han havde fået taget kørekortet og derfor ikke måtte køre bil. En narkometertest viste, at den 24-årige tilmed var påvirket af kokain. Han blev derfor anholdt på stedet.

---

Beruset mand på knallert anholdt
* En 53-årig mand blev torsdag kl. 21.00 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han kørte beruset rundt på sin knallert på Mariagervej i Randers C.

En patrulje stoppede manden og fattede mistanke til, at han var for fuld til at køre. Han lugtede kraftigt af spiritus. En test viste sig dog også hurtigt, at den 53-årige havde en promille på over det tilladte.

Obs: I denne uge kører politiet en landsdækkende kampagne mod narko- og spritbilister. Østjyllands Politi opfordrer til at lade bilen stå, hvis du er i det mindste i tvivl, om du kan køre hjem. Ring til os, hvis du har mistanke om en bilist, der kører i påvirket tilstand.

---

Indbrud
* Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. Heraf to i Randers kommune.

• På Mimersvej i Randers NV begået lørdag d. 1/7 kl. 00.00
• På Herman Stillingsvej i Randers NØ begået fredag d. 7/7 kl. 00.59

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.