Han ser medarbejderen som menneskeTorsdag 29. juni 2017 kl. 14:00
CSR står for Corporate Social Responsibility, på dansk ”virksomhedens sociale ansvar”. Men hvordan kan en dansk virksomhed tage socialt ansvar? ”Det handler om at se dét menneske, som medarbejderen også er, når han ikke er på arbejde. Det hele menneske,” siger Jan Bisbo Stadsgaard, som er leder af Kemp & Lauritzens afdeling i Randers. ”En god virksomhed skabes af tilfredse medarbejdere. Der skal være smil i hverdagen og trivsel på arbejdspladsen,” mener han. For Jan Bisbo Stadsgaard er medarbejderne nerven i butikken. Det er dem, der skaber resultater på den lange bane. Derfor er det vigtigt, at der er en god tone og et godt samvær. Tradition for socialt ansvar Der kan være så mange årsager til at livet, og dermed også arbejdslivet, bliver for stor en udfordring, og her går Kemp & Lauritzen gerne i front for at bringe den gode hverdag og arbejdsglæden tilbage. Jobtræning, flekstid og seniorordning er nogle af de muligheder, der fungerer godt, men her bliver der naturligvis set på den enkeltes behov. Samarbejde med Jobcenter og daghøjskole I Randers-afdelingen samarbejder firmaet med kommunens jobcenter og med AOF Daghøjskolen. Et nyt omskolingskursus tilrettelagt af Jobcenteret og Tradium giver nye muligheder for arbejdsløse, som efter endt kursus kan komme i jobtræning hos Kemp & Lauritzen. Selv om det er en stor virksomhed, ja, faktisk en landsdækkende koncern, er dens afdeling i Randers meget lokalt forankret. Her kommer alle de ansatte fra Randers. Og det er vigtigt for virksomheden at have det lokale fundament som base for alle projekter. Det næste projekt bliver at omskole en tidligere biologilærer til håndværker. Og Stadsgaard er optimistisk: ”Det er rigtig godt at få en mand som ham ind i virksomheden - en, som ser tingene fra en anden kant og som kan komme med nogle input, der gør virksomheden endnu bedre. * Kemp & Lauritzen A/S blev etableret i 1882. I dag er det en af landets største tekniske installatørvirksomheder. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev. 51546694
|