Spørge Jørgen dukkede op

Tirsdag 27. juni 2017 kl. 06:53

Spørge Jørgen dukkede op
Børnene skal efter sommerferien begynde i 0. kl. på Nørrevangsskolen i Randers.


Spørge Jørgen dukkede op
Møllevang sang med på ”Spørge Jørgen”.
Førskolebørnene fra Jennumparkens fritidshjem har holdt afslutningskoncert på Center Møllevang.

Børnene har siden 1. marts været førskolegruppe på Jennumparkens fritidshjem og skal efter sommerferien begynde i 0. kl. på Nørrevangsskolen i Randers.

Børnene har beskæftiget sig med forskellige førskoleaktiviteter, hvor sangen har været en stor del. De har givet koncerter flere steder og har altid haft fine kostumer på, som har understreget indholdet af sangene.

På Møllevang sang børnene om trolde og andre forskellige ting i skoven.
Børnene har ofte brugt ordet ”hvorfor”, derfor kom Spørge Jørgen også med på programmet.

Beboerne på Møllevang sang med på ”Spørge Jørgen”. De forskellige figurer fra bogen blev vist, så de syngende kunne holde styr på rækkefølgen af spørgsmål. Der var bl.a. en buh-ko med vinger, et øje i nakken, en talende støvle, en loppe med bukser og sidst men ikke mindst en Spørge Jørgen med ondt i numsen.

Da koncerten var slut, blev der klappet og begejstringen var stor.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Børnene skal efter sommerferien begynde i 0. kl. på Nørrevangsskolen i Randers.
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.