Realitetstjek til ære for Leif Plauborg

Torsdag 15. juni 2017 kl. 21:01

Realitetstjek til ære for Leif Plauborg
Christina Kjærsgaard, Randers - medlem af Randers Byråd (V), næstformand i Børn og skoleudvalget.
LÆSERBREV Af Christina Kjærsgaard, Randers - medlem af Randers Byråd (V), næstformand i Børn og skoleudvalget.

Den 1. august 2014 trådte Lov 409, lærernes arbejdstidsaftale, i kraft. I mit indlæg "Faktatjek af Folkeskolen i Randers" skriver jeg om, hvad virkning arbejdstidsaftalen og Folkeskolereformen havde for lærerne i Randers, da den "så dagens lys i sommeren 2014".Jeg skrev og ved, at det var et granatchok for såvel børn som lærere.

Jeg formoder, at de fleste af Randers Lærerforenings medlemmer var og fortsat er mere optagede af, hvornår Lov 409 fik virkning fra, end hvornår arbejdstidsaftalen blev vedtaget i Folketinget (halvandet år før).

Tilmeld dig RANDERSiDAG.dk's gratis nyhedsbrev.

At en fagforeningsformand vil bruge tid på at indsende et læserbrev med overskriften: "Rettelser til Christina Kjærsgaard" på baggrund af, hvornår Lov 409 blev vedtaget i Folketinget, når hr. Leif Plauborg så udmærket ved, at den først blev effektueret sommeren 2014, synes jeg er tankevækkende.

Jeg mener således ikke, at der er belæg for at afkræfte de fakta, som jeg fremsætter i mit indlæg, hr. Leif Plauborg.

Derimod kan fagforeningsformandens indlæg af læserne mere opfattes som en lidt kikset mulighed for at komme til orde i skoledebatten.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.