Faktatjek af folkeskolen i Randers

Tirsdag 13. juni 2017 kl. 07:18

Christina Kjærsgaard, Randers - medlem af Randers Byråd (V), næstformand i Børn og skoleudvalget.

LÆSERBREV Af Christina Kjærsgaard, Randers - medlem af Randers Byråd (V), næstformand i Børn og skoleudvalget.

Formålet med dette indlæg er, at give et faktuelt billede af den Folkeskole, som vi har drevet i Randers kommune de seneste år. Er det en mulig opgave, når jeg både er politiker og lærer? Såfremt der, mod forventning, er ukorrektheder, så opfordrer jeg dig til at gribe pennen.

Folkeskolen blev udsat for et granatchok frem mod sommeren 2014. En ny arbejdstidsaftale for lærerne og en folkeskolereform så dagens lys. Det betød bl.a. længere skoledage for børnene og radikalt ændrede vilkår for mange af mine kollegaer.

Den 12. januar 2015 vedtog Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre en historisk skolestrukturreform, som betød, at fem lokale folkeskoler måtte lukke, at skoledistrikter blev ændret og at ledere blev flyttet til andre skoler i kommunen. I mere end 10 år har politikere talt om og ligeså fået udarbejdet strukturanalyser af folkeskolen i Randers. Men ingen har hidtil vovet deres politiske karriere ved at vedtage en sådan gennemgribende ændring af vores skolestruktur.

S, DF og V var drevet af, at folkeskolen i den grad manglede ressourcer. Nu frigives 32 millioner kroner hvert år til IT, to-lærer ordninger og inklusionsteams. Ligeledes har mange skoler fået et tiltrængt vedligeholdelsesløft. Til det er der afsat 340 millioner kroner.

Kommende kommunalvalg 2017 vil i høj grad blive en kampplads for Folkeskolen.

Jeg efterlyser, at mine byrådskollegaer i debatten om og af kvaliteten af den randrusianske folkeskole inddrager de reelle fakta, som kan være årsagsforklaringer i forhold til de udfordringer, som vi politikere arbejder for at finde løsninger på - både nat og dag.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.