Kendt ansigt i jysk tennis til KristrupLørdag 27. maj 2017 kl. 08:40I det daglige er Thomas Jacobsen, der er uddannet DTF tenniscoach, ansat i JTU som Klubkoordinator. Thomas Jacobsen er et kendt ansigt i jysk tennis. Igennem en længere årrække har han været aktiv i forskellige jyske klubber, både som træner og spiller. I øjeblikket spiller han 1. divisions tennis i Randers Tennisklub. "Ud over at vi får besøg fra de lokale skoler i dagtimerne til en introduktion til tennissporten, vil Thomas stå for dagens træning sammen med klubbens junior trænere," fortæller klubbestyrelsen. For juniorerne fra 6 år og opefter vil der være fællestræning for alle fra kl. 16-18. Der vil være målrettet turneringstræning med individuel teknik og taktik fra 16-17 efterfulgt af en miniturnering fra 17-18. Har man ikke mulighed for at være der fra kl. 16, kommer man bare så hurtigt som muligt. For seniorerne vil der være træning fra 18-20. Der vil være fokus på slagtræning med feed-back samt gode råd til double-spil for både begyndere og øvede spillere. Efter endt træning er klubben vært ved en forfriskning for at fejre klubbens 65 års fødselsdag i maj. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|