Annonce
Del på Facebook   Print siden

Naturbussen kører bybørn ud i naturen

Onsdag 12. december 2018 kl. 08:00

Naturbussen kører bybørn ud i naturen
Der er åben for tilmelding til den nye ordning, som starter sin første børnegruppe den 4. februar 2019.
Naturbussen er navnet på den mulighed, som nu tilbydes børn i Randers midtby. Naturbussen transporterer børn fra Randers midtby til Fussingø Naturbørnehaven, så flere børn får mulighed for at få glæde af naturen.

"Alle børn i Randers Kommune fra 3-6 år kan indskrives i busordningen og dermed blive en del af Naturbussen. Ordningen skal gøre det muligt for flere børn at få glæde af Fussingø Naturbørnehave. Det er et nyt tiltag, som er særligt velegnet for børn, der ikke bor tæt på Fussingø eller som ikke har mulighed for at blive transporteret dertil, men som gerne vil have en hverdag helt tæt på naturen," siger Anders Buhl-Christensen, formand for børne- og familieudvalget.

Børnene i Naturbussen hører under Fussingø Naturbørnehave, men har også lokaler i Børnehuset Jennumparken, hvor de hver dag bliver bragt og hentet.

Fast ordning med stor fleksibilitet
Konceptet for Naturbussen er simpelt. Alle ugens fem hverdage henter bussen børnene plus et fast hold pædagoger kl. 09 i Jennumparken. Kl. 15 samler bussen børnene op igen, så de er tilbage i deres lokaler i Børnehuset Jennumparken kl. 15.30. Forældrene bestemmer selv, om de vil hente og bringe deres børn til Jennumparken eller Fussingø Naturbørnehave.

"Børnene i Naturbussen bliver en del af Fussingø Naturbørnehave og kan nyde godt af stedets fine udearealer, frokostordning og meget mere. Og så har Fussingø Naturbørnehave en fantastisk placering tæt på både skov, søer og marker," siger Dorte Brøns, børnechef i Randers Kommune.

I Fussingø Naturbørnehave er børnenes udeliv i centrum. Her har pædagoger og medhjælpere et stort fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling med naturen som omdrejningspunktet.

Tilmelding via den digitale pladsanvisning
Den første børnegruppe i Naturbussen begynder den 4. februar 2019. Nu er der åbent for tilmelding til Naturbussen, der kan optage 24 børn.

Tilmelding sker via den digitale pladsanvisning på samme måde, som forældre kan opskrive deres børn til et hvilket som helst andet dagtilbud.

* Skriv dit barn op - klik her.

Kom på guidet bustur til Fussingø
Søndag den 6. januar har alle børn og forældre mulighed for at komme på guidet bustur til Fussingø Naturbørnehave og få bålmad og opleve naturens muligheder. Afgang med bus fra Jennumparken kl. 10.

Tilmelding til Rikke.Futtrup.Jensen@randers.dk senest den 2. januar.

* Læs mere om Fussingø Naturbørnehaves nye busordning - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder