Del på Facebook Print siden
LÆSERBREV Af Jan Sørensen, Bojesvej 14, 8940 Randers SV.
Alle kommuner har en kommuneplan og flere lokalplaner. De skal lægge rammerne for, hvordan kommunens fysiske anlæg kan og må udvikle sig.
Ideen er, at borgerne og byrådet, skal lægge rammerne for infrastruktur, offentlige bygninger, private bygninger, privat natur og offentlig natur i kommunen.
Men hvad styrer placering, størrelse og arkitektur for de privatejede byggerier? Det gør bygherrens økonomiske afkast af investeringen i byggeprojektet!
Det fungerer på denne måde: En bygherre afsøger egnede placeringer for et byggeri. Dernæst udarbejdes et udkast til et byggeprojekt med skitser og flotte illustrationer. Det udformes, så det vil falde i købernes smag, og er billigst mulig at opføre.
Bygherren drives af størst muligt afkast og mindst mulig risiko. Det er meget naturligt.
Teknisk forvaltning bringes så på banen. De skal afklare, om kommuneplan og lokalplan tillader, at projektskitsen gennemføres uændret.
Teknisk forvaltning gør alt for, at investeringer gennemføres i kommunen. For byrådet ønsker mest muligt nyt byggeri.
Ofte er bygherrens projekt i modstrid med gældende kommuneplan og lokalplan. Der skal ændringer til! Det bliver til ændringer af kommunalplan og lokalplan, så projektet kan gennemføres efter bygherrens ønsker. Ikke ændringer i bygherrens optimale projekt for afkast.
Der gennemføres en for-debat og senere en høring om ændringer til lokalplanen. Her er det beboernes interesser for området, som skal vige for bygherrens interesse for afkast og kommunens interesse for byggeri. Desuden bliver der ofte set stort på sammenhængen mellem infrastruktur, eksisterende anlæg og byggeri, som kommuneplanen ellers skal skabe og fastholde.
Byen udvikles tilfældigt, styret af investorernes interesser. Det bør og kan ændres!
Teknisk forvaltning skal kræve, at bygherren udarbejder en projektskitse, som overholder gældende kommuneplan og lokalplan. Så kan bygherren tilføje ønsker om ændringer til sin projektskitse, som giver bygherren et højere afkast.
Nu skal bygherren kæmpe for sine ændringer til sit projekt, i stedet for nu, hvor de lokale beboere skal kæmpe for sammenhæng mellem det eksisterende bymiljø og det nye byggeri.
* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
mobil: +45 2250 5294
telefon: +45 8641 5842
Kommentarer til artiklen:
Skriv din kommentar:
Debat
Bygherrens afkast styrer lokalplanlægningen
Mandag 22. oktober 2018 kl. 10:00
|
Alle kommuner har en kommuneplan og flere lokalplaner. De skal lægge rammerne for, hvordan kommunens fysiske anlæg kan og må udvikle sig.
Ideen er, at borgerne og byrådet, skal lægge rammerne for infrastruktur, offentlige bygninger, private bygninger, privat natur og offentlig natur i kommunen.
Men hvad styrer placering, størrelse og arkitektur for de privatejede byggerier? Det gør bygherrens økonomiske afkast af investeringen i byggeprojektet!
Det fungerer på denne måde: En bygherre afsøger egnede placeringer for et byggeri. Dernæst udarbejdes et udkast til et byggeprojekt med skitser og flotte illustrationer. Det udformes, så det vil falde i købernes smag, og er billigst mulig at opføre.
Bygherren drives af størst muligt afkast og mindst mulig risiko. Det er meget naturligt.
Teknisk forvaltning bringes så på banen. De skal afklare, om kommuneplan og lokalplan tillader, at projektskitsen gennemføres uændret.
Teknisk forvaltning gør alt for, at investeringer gennemføres i kommunen. For byrådet ønsker mest muligt nyt byggeri.
Ofte er bygherrens projekt i modstrid med gældende kommuneplan og lokalplan. Der skal ændringer til! Det bliver til ændringer af kommunalplan og lokalplan, så projektet kan gennemføres efter bygherrens ønsker. Ikke ændringer i bygherrens optimale projekt for afkast.
Der gennemføres en for-debat og senere en høring om ændringer til lokalplanen. Her er det beboernes interesser for området, som skal vige for bygherrens interesse for afkast og kommunens interesse for byggeri. Desuden bliver der ofte set stort på sammenhængen mellem infrastruktur, eksisterende anlæg og byggeri, som kommuneplanen ellers skal skabe og fastholde.
Byen udvikles tilfældigt, styret af investorernes interesser. Det bør og kan ændres!
Teknisk forvaltning skal kræve, at bygherren udarbejder en projektskitse, som overholder gældende kommuneplan og lokalplan. Så kan bygherren tilføje ønsker om ændringer til sin projektskitse, som giver bygherren et højere afkast.
Nu skal bygherren kæmpe for sine ændringer til sit projekt, i stedet for nu, hvor de lokale beboere skal kæmpe for sammenhæng mellem det eksisterende bymiljø og det nye byggeri.
* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
mobil: +45 2250 5294
telefon: +45 8641 5842
Kommentarer til artiklen:
|
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat