Annonce
Del på Facebook   Print siden

Så fik sagen den drejning vi frygtede

Torsdag 21. marts 2019 kl. 17:33

Så fik sagen den drejning vi frygtede
LÆSERBREV Af Mette Hvid Hansen, Mariagervej 499b, Hvidsten.

Randers kommune har fået endnu en person i statistikken over sygemeldte, og det ender nok med en langtidssygemelding med lukning af firma som resultat.

Vi har siden 2016 klaget over støj fra en nabofabrik – støj, der går langt ud over de regler, der er på området. Støj, der er intensiveret igennem de 19 år, vi har boet her, og som nu har skubbet os ud over kanten.

Støjen skyldes fabrikken, men de regler, der er stillet fra kommunens side, er alt for løse, og ikke engang kommunen selv har kunnet tolke dem – dvs. man har skrevet et men ment noget andet.

Kommunen har siden trukket os rundt i manegen – man stiller krav, om at vi skal være eksperter på støj, at vi skal kunne gennemskue målinger, ikke engang kommunens mand kan forstå, og kun fordi der er én i husstanden, der ved noget om disse ting, har vi kunnet ”oversætte” det til de regler, der bliver overskredet.

Vi har skrevet, ringet, skrevet, været til møder, ikke sovet, været syge og brugt alle vores feriedage på at få rettet op på det søvnunderskud, der kommer mere og mere.

Vi har bedt om aktindsigt men ikke fået alt som aftalt og vi har efterfølgende oplevet, at man giver begge fabrikker (kyllingefabrik og slagteri) dispensationer efter at have partshørt disse, uden end at høre os tilsvarende. At man så ovenikøbet giver disse dispensationer (2 x 3 mdr.)på det grundlag, at man tager højde for fabrik og slagteriets ”økonomi, velfærd og logistik”, viser jo med alt tydelighed, at man her har taget stilling til fordel for slagteri og fabrik, og at vores økonomi, helbred og logistik intet betyder – det betaler vi prisen for nu.

”Tak” til Randers Kommunes Miljø og Teknik for at have trukket sagen så langt ud, at dette blev det resultat, vi hele tiden frygtede.

Vi kan ikke sælge og er syge af at blive, men en kyllingefabrik, hvor kyllinger fedes op på uanstændig vis og fejes op på plasticbakker, når de skal hentes, har åbenbart mere ret til at omgås diverse love.

Vi klager ikke over landebrugsarbejde i al almindelighed, vi elsker at bo på landet, og vi tager gerne de almindelige landbrugsgener med – vi klager ikke over lugt, kørsel af gylle på frostmarker, eller andet – vi klagede over fabrikslarm mellem kl. 22-07.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Med venlig hilsen
Mette Hvid Hansen
Mariagervej 499b
Hvidsten
Tlf +45 5120 1944



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder