Klik venligst
-Klik venligstKlik venligst

Smarte lyskryds sparer trafikanterne tid

Tirsdag 12. marts 2019 kl: 09:12

Forbedring af syv lyskryds langs Århusvej har resulteret i, at trafikken glider lettere i myldretiden.
Forbedring af syv lyskryds langs Århusvej har resulteret i, at trafikken glider lettere i myldretiden.

Smarte lyskryds sparer trafikanterne tid
Formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers, Frank Nørgaard, er godt tilfreds med de nye trafikforbedringer.
Op til 30 minutter mere til familien om ugen. Det er hvad mange pendlere til og fra Randers kan glæde sig over, efter en næsten 3 kilometer lang strækning ad Århusvej ind til Randersbro er blevet optimeret.

Strækningen præges af myldretidstrafikken mellem Randers og Aarhus hver morgen og eftermiddag, og den nye teknologi gør, at trafikken flyder mere let. Der er blandt andet tale om nye intelligente trafiklys, som skifter lyssignal ved hjælp af radarteknologi. Nogle steder er der flyttet en helle, og striberne på vejen er blevet ændret.

"Vi måler køretiden på strækningen, og vi kan se, at køretøjerne kommer hurtigere frem nu, end før ændringerne fandt sted. Den største forskel er i spidstimen om eftermiddagen, hvor køretiden er faldet fra 11 til 6 minutter i nordgående retning", siger Peter Bro, ingeniør i Veje og Trafik i Randers Kommune.

Ændringerne på strækningen har også betydet, at bussernes rejsetid er reduceret kraftigt i myldretiden, og på nogle tidspunkter er rejsetiden næsten halveret.

"Den store gevinst for bilisterne er sket gennem optimering af kriterierne for, hvornår og hvor længe der er grønt for de forskellige retninger i krydsene. Samtidigt har vi opsat radarer i krydsene, som er bedre til at opfange køretøjerne. Samlet set betyder det, at trafiksignalerne bedre afspejler trafikken", forklarer Peter Bro.

Formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers, Frank Nørgaard, er godt tilfreds med de nye trafikforbedringer.

"Det er vigtigt, at trafikken flyder så let som muligt for bilisterne, når de skal til og fra arbejde. Derfor er det glædeligt, at en så trafikeret åre som Århusvej har fået reduceret rejsetiden med så mange minutter både om morgenen og om eftermiddagen. Randers Kommune oplever befolkningstilvækst. Det betyder mere trængsel på vejnettet, og vi leder derfor hele tiden efter måder at lette trafikken på de mest trafikerede ruter i Randers", siger Frank Nørgaard.

* Randers Kommune har fået 1 million kroner fra Trafikstyrelsen til projektet. Kommunen har selv har brugt 1 million kroner til at sikre større fremkommelighed for busserne på Århusvej.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Ikke mere Bilka for dem
- Linedanceguld i Berlin
- Ministeren understregede Randers' betydning
- Østervang har en særlig skolepatrulje
- Tre hold udvalgt til konkurrence om Byen til Vandet
- Kvinde død i brand i Randers
- Skal stiendiet blive dit?
- Person fundet i fjorden identificeret
- Kvinde skyggede spritbilist
- Rekorddeltagelse i skakmesterskab
- 14-årig pige efterlyses
- Randers genopliver fastelavnsbåden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
-
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk