Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvad skal vi gøre for at forebygge skolevægring?

Torsdag 14. februar 2019 kl. 09:37

Hvad skal vi gøre for at forebygge skolevægring?
Thomas Friis, Vestergade 42 B, 8900 Randers.
LÆSERBREV Af Thomas Friis, Vestergade 42 B, 8900 Randers.

Sådan lyder spørgsmålet fra 3 byrådsmedlemmer fra Randers, Pia Moldt (S), Lise-Lotte Leervad Larsen (S) og Steen Bundgaard (S), formand Skole og Uddannelse onsdag 6 februar. 2019.

Men spørgsmålene var mange: Anvender vi den viden, vi har om skolevægring, fornuftigt? Hvordan forebygger vi skolevægring? Mangler almenskolerne viden om håndtering og behandling af skolevægring? Hvordan forebygger vi, at flere familier får dårlige historier med i bagagen? Skal vi fortsætte med samme struktur på skoleområdet, eller skal vi tænke anderledes? Skal vi forebygge i stedet for at behandle? Og hvordan kommer vi dertil?

Jeg har skrevet et svar, der udelukkende baserer sig på forskning og evidens.

Der er en dårlig nyhed og en dårlig nyhed. Jeg vil starte med den - i jeres øjne - dårligste nyhed først. Specialområdet skal have endnu flere penge de næste mange år. Og så til den altoverskyggende tsunami katastrofe, der om 12-13-14 år vil gå i land som en anden kolera, med mindre vi har nogle politikere, der tager hånd i hanke.

Selv om vi kan fejre fire år med folkeskolereformen, så er der endnu ingen der har bagt kage. Til gengæld er lyset pustet ud i de fleste elevers øjne, der som min egen søn har oplevet halvdelen af sin skolegang påvirket af et grotesk politisk ønske om forandring, som tydeligt er fremkommet uden at spørge dem, der kendte til alt det, som man ville forandre.

I Aarhus Kommune er antallet af indstillinger af skolebørn til PPR på bare fire år – fra 2013 til 2017 - steget med cirka 50 procent – fra 430 til 648 om året.

Problemet har nået et omfang, som for nyligt fik kommunens PPR-afdeling (landets største) til at orientere politikere om udviklingen på området.
Hos socialdemokraterne på Christiansborg breder panikken sig. Det står dem pludselig uhyggeligt klart, at enhver påberåbelse af den musketered, der lå til grund for reformen, plus den katastrofale inklusionslov samt nedtrumlingen af lærerne, vil være politisk selvmord. Med det bevidstløse forsvar for skolereformen og al dens væsen, er de nu havnet i rollen som Komiske Ali. Vi er ude i den helt benhårde fornægtelse.

Siden inklusionsloven blev vedtaget i 2012, er antallet af ekskluderede børn eksploderet. En ny undersøgelse viser, at hver tredje af de børn med autisme, som man med loven forsøgte at inkludere, ikke går i skole mere. Specialklasserne er som forudset endt med, at blive en skraldespand for de børn, der ikke har kunnet klare sig, eller trives i en almindelig klasse.

Vi har børnelæger, der udskriver lægeerklæringer, så børn kan blive fritaget fra skolegang. I dag lyder meldingerne, at det er de lange skoledage, som især de yngste børn bukker under for.

I Antorinis optik var det mindre væsentligt, om lærerne havde kompetence på specialområdet. Bemandingen skal nemlig klares internt af skolerne. Reformen fjernede indirekte 14 pct af lærerstillingerne i folkeskolen. Samtidig udvidede hun elevernes timetal med 36 pct. Vi ser nu desværre konsekvensen, af den manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer til folkeskolen.

Men nu kom det endelig sort på hvidt. Skolens længde på 33 timer om ugen samt reformens mange test, gør børn syge. Lærere og andre tæt på børnenes hverdag har råbt vagt i gevær længe, men nu ligger der forskning bag.

Forskningen viser, at hele 40 procent af skolebørnene har det decideret dårligt. Læs lige den sætning igen. Det er tæt på halvdelen, og det er himmelråbende forkert, at reformpolitikerne har skabt en skole, som børn bliver syge af

Sandheden om folkeskolereformen er slet ikke gået op for Christiansborg endnu. Så meget desto vigtigere er det, at dem der kender skolen indefra, insisterer på at udbrede kendskabet til virkeligheden, uanset hvor kompleks den måtte være.

Skoleforskeren Keld Skovmands bog Reformer uden fundament, om baggrunden for den katastrofale skolereform er rystende chokerende. Men katten er ude af sækken. Der er så mange vidende mennesker, fagfolk, forskere og kompetente mennesker, der siger: Det her, det går ikke længere.

* Børn og unge under 19 år indlagt med stressrelaterede lidelser: År 2013: 2780. År 2018: 5724.

* International screening af elevers læsekompetence 3 og 4 klasse :
2011: Danmark indtog en femteplads. 2016: Danmark indtog en trettendeplads og var dermed i gruppe med Bulgarien, Litauen og Slovenien.

* Karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve i dansk styrtdykker med lynets hast. Fra et karaktersnit på 7,1 i 2014 til 6,8 i 2016 landede det i 2018 på blot 6,0. Dermed er læsning nu den disciplin af alle, hvor eleverne får de laveste karakterer.

Folkeskolereformen byggede på forskning om, hvad der virker. Det hævdede Christine Antorini og de andre reformatorer. Ambitionerne var bl.a. at hæve det faglige niveau. Keld Skovmand fremlægger i sin bog undersøgelser af disse ambitioner og deres påståede forskningsbaserede grund.

Konklusionen er, at intet af ovenstående er sandt. Reformerne baserer sig ikke på valid forskning, og politikerne har ført ambitionerne længere væk frem for at indfri dem. Bogen fremlægger analyser og konklusioner, som er vigtige for alle, der arbejder med folkeskolen og dens rammer.

Skolereformen 2014 har ført mange initiativer med sig, som skal forandre skolerne. Disse initiativer er økonomisk og professionelt bekostelige, så det er vigtigt, at beslutninger om, hvordan vi implementerer nye initiativer i folkeskolen, hviler på sikker viden. Bogens forfatter viser, at det ikke er tilfældet, hvis initiativerne baserer sig på reformernes pædagogiske diskurs.

I bogen fortælles det, hvordan tilpasningens logik har vist sig at være falsk, idet både international forskning og erfaringer fra udlandet misrepræsenteres af danske uddannelsesforskere og politikere. Heriblandt Christine Antorini.

Specialklasserne: I juni 2017 udkom rapporten 'Portræt af elever med særlige behov'. Det er en 80 siders forskningsrapport med systematisk undersøgelser og parametre indenfor alle trivslens regler.

Man har fulgt udviklingen i 13 kommuner fra 2015 over tre skoleår. Den omfatter 240 skoler, 70.000 elever (ca 10% af eleverne i den danske folkeskole) + 10.000 fagprofessionelle. Resultatet af undersøgelserne viser, at elever med støtte ifht. elever uden støtte, trives markant dårligere både socialt og fagligt. De har meget lavere tilpasning til skolens normer, selvkontrol, motivation og arbejdsindsats. Men især på de skolefaglige præstationer, ses her tydelige niveauforskelle. Alt sammen noget de fagprofessionelle advarede om, ville blive konsekvensen af reformen. Vi kan derfor konkluderer, at inklusionsloven fra 2012 har haft den modsatte effekt. Børn ekskluderes reelt af denne lov.

Den politiske lovændring af folkeskolen har gjort, at historiens største oprydningsarbejde nu ligger og flyder og det er livsnødvendigt for vores samfund fremadrettet, at denne reform bliver trukket tilbage. Der lurer en grum grum katastrofe i horisonten, og den synes uoverskuelig.

Så kære lokalpolitikere: Tænk jer rigtig godt om.

* Kilder: Danmarks Statistik, KL, UVM, AE, PIRLS

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Kære Thomas, tak for et sagligt indlæg, som tager udgangspunkt i VIDEN. Befriende, i en tidsånd, hvor uvidende folketingspolitikere med deres tilhørende DJØF-embedsmændslignende moralister og ligeså lokalpolitikere, der synes at være eksperter på et felt, som de reelt set ikke har forudsætning for at udtale sig om!
Keld Skovmand, Lene Tanggaard og Brian Degn Mårtensson kunne være kvalitative bud på en mere vidensbaseret tilgang til Folkeskolen!
Christina Kjærsgaard, 14-02-2019 11:09:20


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Debat: Svarer-udvalget har vist en vej, men på et forældet grundlag
Debat: Svarer-udvalget har vist en vej, men på et forældet grundlag
Debat
Læserbrev: Ligestilling - eller udelukkelse?
Læserbrev: Ligestilling - eller udelukkelse?
Debat
Læserbrev: Jeg gentager - Nordic Waste har ansvaret
Læserbrev: Jeg gentager - Nordic Waste har ansvaret
Debat
Læserbrev: Landbruget skal yde
Læserbrev: Landbruget skal yde
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder