Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvad skal vi gøre for at forebygge skolevægring?

Onsdag 6. februar 2019 kl. 09:28

Hvad skal vi gøre for at forebygge skolevægring?
Steen Bundgaard (S), Pia Moldt (S) og Lise-Lotte Leervad Larsen (S).
LÆSERBREV Af Steen Bundgaard (S), formand Skole og Uddannelse, Pia Moldt (S) og Lise-Lotte Leervad Larsen (S), medlem Skole og Uddannelse - alle medlemmer af Randers Byråd.

I Randers Kommune har vi de seneste år haft fravær som fokusområde. Børn og unge, som ikke kommer i skole i en længere periode, kan få problemer indlæringsmæssigt. De kommer ikke bare bagud i forhold til undervisningen, men også socialt. Vi ved, at en tidlig indsats er afgørende. Vi ved, at jo længere tid et barn er væk fra skolen, desto vanskeligere blive det at komme tilbage igen.

Indenfor almenområdet har vi 843 børn og unge, som har mere end 22 dages fravær – det er knap 10%. Det tal har ligget nogenlunde stabilt de seneste år, desværre.

I vores folkeskoler har vi børn og unge, som ikke får den hjælp, de brug for. Det er fx Peter, som ikke har været i skole i lang tid, Pernille, som har selvmordstanker, og Karin, som på 3. år sidder ”opmagasineret” uden at modtage undervisning.

I flere år har vi politisk prioriteret at investere i specialområdet. Derfor er det naturligt at stoppe op og evaluere. Er vi lykkes med at nedbringe antallet af børn, som har det svært i folkeskolen? Er antallet af børn med skolevægring faldet? Vi er bekymrede, for potentielt har vi 843 børn og deres familier som måske har udsigt til et forløb med stress, selvmordstanker og ensomhed, hvis ikke vi tager hånd om dem nu.

Hvis et barn ikke tør gå i skole, taler vi om skolevægring. Hvis en barn ikke vil gå i skole, taler vi om skolepjækkeri. For at sige det meget kort. Skolevægring rammer hele familien. Vi ved, at en tidlig indsats virker, og at konsekvenserne ved ubehandlet skolevægring kan være alvorlige. Der er sammenhæng mellem ubehandlet skolevægring og faglige problemer, skolefrafald og familiekonflikter.

Vi har en gruppe gråzone-børn i den almene folkeskole, som har brug for hurtig behandling, men den kommer desværre ikke hurtigt nok – det vidner de mange historier fra forældre til børn, som nu er visiteret til specialområdet, om. Vi har nogle dygtige specialskoler, som har kvalificeret viden om skolevægring, og som får børnene på fode igen.

Men spørgsmålene er mange: Anvender vi den viden, vi har om skolevægring, fornuftigt? Hvordan forebygger vi skolevægring? Mangler almenskolerne viden om håndtering og behandling af skolevægring? Hvordan forebygger vi, at flere familier får dårlige historier med i bagagen? Skal vi fortsætte med samme struktur på skoleområdet, eller skal vi tænke anderledes? Skal vi forebygge i stedet for at behandle? Og hvordan kommer vi dertil?

Viden og oplysning om skolevægring er afgørende for at kunne forebygge og behandle skolevægring tids nok. Den viden er lige nu placeret på specialskolerne. Men er det fornuftigt, at den kun findes dér?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Steen Bundgaard (S), Pia Moldt (S) og Lise-Lotte Leervad Larsen (S).

Kommentarer til artiklen:
Man kunne jo som byrådspolitiker afsværge sig folkeskolereformen i den nuværende substans. Man kunne jo sige pænt undskyld til samtlige lærere i folkeskolen, for det bras man ukritisk trak ned over ørerne på dem og ikke mindst deres elever. Og så ville et opgør med inklusionen = spareøvelsen også være på sin plads, det er helt tydeligt at de lokale folkevalgte arbejder med et uambitiøst tidsperspektiv på de 4 år en valgperiode er. Drr er så sindsygt mange penge at hente i at gøre tingene ordentligt første gang, og selv om gevinsten først udløses om mere end de famøse 4 år er den det værd. Jeg tror dog ikke at nogen socialdemokrater i Randers om der findes nogen, har hår nok på brystet til at sige tingene som de er, endsige handle på det. Taberne i denne mangel på mod er og bliver børnene ikke kun dem der hænger i bremsen, men alle børnene.
Søren Langberg, 13-02-2019 16:19:31

Og jeg vil starte med den (i jeres øjne) dårligste nyhed først - Specialområdet skal have endnu flere penge de næste mange år... Og så til den altoverskyggende tsunami katastrofe, der om 12-13-14 år vil gå i land som en anden kolera - Med mindre vi har nogle politikere, der tager hånd i hanke..

Selvom vi kan fejre fire år med folkeskolereformen, så er der ingen, der har bagt kage endnu. Til gengæld er lyset pustet ud i de fleste elevers øjne, der som min egen søn har oplevet halvdelen af sin skolegang påvirket af et grotesk politisk ønske om forandring, som tydeligt er fremkommet uden at spørge dem, der kendte til alt det, som man ville forandre.

I Aarhus Kommune er antallet af indstillinger af skolebørn til PPR på bare fire år – fra 2013 til 2017 - steget med cirka 50 procent – fra 430 til 648 om året.
Problemet er nået et omfang, som for nyligt fik kommunens PPR-afdeling (landets største) til at orientere politikere om udviklingen på området...
Hos socialdemokraterne ( Christiansborg ) breder panikken sig. Det står dem pludselig uhyggeligt klart, at enhver påberåbelse af den musketered, der lå til grund for reformen + den katastrofale inklusionslov samt slagteriet af lærerne, vil være politisk selvmord. Med det bevidstløse forsvar for skolereformen og al dens væsen, er de nu havnet i rollen som Komiske Ali - Vi er ude i den helt benhårde fornægtelse..

Siden inklusionsloven blev vedtaget i 2012, er antallet af ekskluderede børn eksploderet. En ny undersøgelse viser, at hver tredje af de børn med autisme, som man med loven forsøgte at inkludere, IKKE går i skole mere. Specialklasserne er som forudset endt med, at blive en skraldespand for de børn, der ikke har kunnet klare sig, eller trives i en almindelig klasse. Vi har børnelæger der udskriver lægeerklæringer, så børn kan fritaget fra skolegang. I dag lyder meldingerne, at det er de lange skoledage, som især de yngste børn bukker under for.
- I Antorinis optik var det mindre væsentligt, om lærerne havde kompetance på specialområdet. Bemandingen skal nemlig klares internt af skolerne. Reformen fjernede indirekte 14 pct af lærerstillingerne i folkeskolen. Samtidig udvidede hun elevernes timetal med 36 pct - Hendes analogi er åbenlyst ligeså fraværende som Thyra Franks kostvejleder, og vi ser nu desværre konsekvensen, af den manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer til folkeskolen.

MEN nu kom det endelig sort på hvidt; skolens længde på 33 timer om ugen samt reformens mange test, gør børn syge. Lærere og andre tæt på børnenes hverdag har råbt vagt i gevær længe, men nu ligger der forskning bag.
Forskningen viser, at hele 40 procent af skolebørnene har det decideret dårligt. Læs lige den sætning igen... Det er tæt på halvdelen, og det er himmelråbende forkert, at reformpolitikerne har skabt en skole, som børn bliver syge af

Sandheden om folkeskolereformen er slet ikke gået op for Christiansborg endnu. Så meget desto vigtigere er det, at dem der kender skolen indefra, insisterer på at udbrede kendskabet til virkeligheden, uanset hvor kompleks den måtte være.
Skoleforskeren Keld Skovmands bog om baggrunden for den katastrofale skolereform er rystende chokerende. KATTEN ER UDE AF SÆKKEN. Der er SÅ mange vidende mennesker, fagfolk, forskere og kompetente mennesker, der siger : Det her, det går ikke længere...

- Børn og unge under 19 år indlagt med stressrelaterede lidelser :
År 2013 : 2780
År 2018 : 5724
- International screening af elevers læsekompetence 3 og 4 klasse :
2011: Danmark indtog en femteplads
2016: Danmark indtog en trettendeplads og var dermed i gruppe med Bulgarien, Litauen og Slovenien.
- Karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve i dansk styrtdykker med lynets hast. Fra et karaktersnit på 7,1 i 2004 til 6,8 i 2016 landede det i 2018 på blot 6,0 - Dermed er læsning nu den disciplin af alle, hvor eleverne får de laveste karakterer

Folkeskolereformen byggede på forskning om, hvad der virker. Det hævdede Christine Antorini og de andre reformatorer. Ambitionerne var bl.a. at hæve det faglige niveau. Keld Skovmand fremlægger i sin bog undersøgelser af disse ambitioner og deres PÅSTÅEDE forskningsbaserede grund.
- Konklusionen er, at INTET af ovenstående er sandt. Reformerne baserer sig IKKE på valid forskning, og politikerne har ført ambitionerne længere væk frem for at indfrie dem. Bogen fremlægger analyser og konklusioner, som er vigtige for alle, der arbejder med folkeskolen og dens rammer. Skolereformen 2014 har ført mange initiativer med sig, som skal forandre skolerne. Disse initiativer er økonomisk og professionelt bekostelige, så det er vigtigt, at beslutninger om, hvordan vi implementerer nye initiativer i folkeskolen, hviler på SIKKER viden. Bogens forfatter viser, at det IKKE er tilfældet, hvis initiativerne baserer sig på reformernes pædagogiske diskurs.

I bogen fortælles det, hvordan tilpasningens logik har vist sig at være FALSK, idet både international forskning og erfaringer fra udlandet MISREPRÆSENTERERS af danske uddannelsesforskere og politikere - Heriblandt Christine Antorini

Specialklasserne :
I juni 2017 udkom rapporten “Portræt af elever med særlige behov” Det er en 80 siders forskningsrapport med systematisk undersøgelser og parametre indenfor alle trivslens regler.
Man har fulgt udviklingen i 13 kommuner fra 2015 over tre skoleår. Den omfatter 240 skoler, 70.000 elever (ca 10% af eleverne i den danske folkeskole) + 10.000 fagprofessionelle. Resultatet af undersøgelserne viser, at elever med støtte ifht. elever uden støtte, trives markant dårligere både socialt og fagligt. De har meget lavere tilpasning til skolens normer, selvkontrol, motivation og arbejdsindsats. Men især på de skolefaglige præstationer, ses her tydelige niveauforskelle - Alt sammen noget de fagprofessionelle advarede om, ville blive konsekvensen af reformen. Vi kan derfor konkluderer, at inklusionsloven fra 2012 har haft den modsatte effekt - Børn ekskluderes reelt af denne lov.

Den politiske lovændring af folkeskolen har gjort til, at historiens største oprydningsarbejde nu ligger og flyder og det er LIVSNØDVENDIGT for vores samfund fremadrettet, at denne reform bliver trukket tilbage - Der lurer en grum grum katastrofe i horisonten, og den synes uoverskuelig.

Så kære lokalpolitikere - Tænk jer godt om.... Tænk jer riiiigtigt godt om.

Kilder: Danmarks Statistik, KL, UVM, AE,
PIRLS
Thomas Friis, 13-02-2019 13:27:14


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder