Annonce
Del på Facebook   Print siden

Velfærdslisten frygter nye plejehjemslukninger

Tirsdag 5. februar 2019 kl. 07:35

Velfærdslisten frygter nye plejehjemslukninger
Flertallet har bestilt en lukningsplan, siger Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen.
Efter at det lykkedes at redde Dronningborg Plejecenter og Aldershvile i Havndal, frygter Velfærdslisten, at der er nye plejehjemslukninger på vej i Randers kommune.
På byrådsmødet i går (mandag den 4. februar 2019, red.) vedtog Socialdemokratiet (med undtagelse af Anne Hjortshøj, der undlod at stemme), Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative nemlig, at den kommende plan for kommunens ældreboliger skal indbringe en besparelse på 12,5 millioner kroner over de næste fire år. Dermed er der ifølge Velfærdslisten risiko for, at der er nye plejehjemslukninger på vej.

"Det lugter af plejehjemslukninger. Desværre! Vores ældre fortjener bedre," siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd og omsorgsudvalget for Velfærdslisten, og fortsætter:

"Velfærdslisten siger klart nej til plejehjemslukninger. Der kommer flere og flere ældre. Derfor er det tosset at lukke plejehjem. Vores ældre og de medarbejdere, der drager omsorg for dem, fortjener bedre forhold frem for flere nedskæringer og forringelser".

"Byrådsflertallet bestiller ikke en ældreboligplan, der bygger på objektive vurderinger af behov og kapacitet. Flertallet har bestilt en lukningsplan," siger Kasper Fuhr Christensen.

"Hvis et plejehjem lukkes, er det lig med, at ældre, der har slidt og slæbt hele livet, tvinges til at forlade det hjem, der skulle være deres sidste. Det kan få negative konsekvenser for deres sundhed og trivsel. Helt ærligt, det kan man ikke være bekendt!"

På byrådsmødet foreslog Velfærdslisten, at planen skulle sikre, at man kan blive gammel i sit eget nærområde, at det ikke må blive sværere at få en plejehjemsplads, og at ventetiden ikke må forøges. Desuden fulgte det af Velfærdslistens forslag, at økonomien ikke måtte blive afgørende for resultatet. Men det hele blev stemt ned.

Kasper Fuhr Christensen ærgrer sig over, at Velfærdslistens ændringsforslag faldt.

"Hvis der lukkes plejehjem, vil det gøre det sværere at komme på plejehjem. Det kan føre til groteske afslag på en plejehjemsplads som sagen om 92-årige Einar fra Helsingør, der næsten er blind, men ikke kan få en plejehjemsplads. Og det vil betyde længere ventelister, så nogle kommer til at vente så længe, at det snarere får karakter af et hospiceophold," mener Kasper Fuhr Christensen og fortsætter:

"Nedskæringerne på de ældre er ikke er nødvendige, men et resultat af skæve politiske prioriteringer. Det er uretfærdigt, at det er gamle fru Jensen, der har slidt og slæbt hele livet, der skal betale regningen for den urealistiske forestilling om en ny bro og overflødige prestigeprojekter. Pengene kan i stedet tages fra de mere end 90 millioner kroner, som samler støv under overskriften “Byen til Vandet”.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Flertallet har bestilt en lukningsplan, siger Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder