Annonce
Del på Facebook   Print siden

Du får et stort 7-tal

Onsdag 23. januar 2019 kl. 07:38

Du får et stort 7-tal
Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget (V). Valgt i Østjylland.
LÆSERBREV Af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget (V). Valgt i Østjylland.

Mange har prøvet det, og de fleste hader det. At få at vide, at man var lige på vippen til at få en anden karakter, men at man lige præcis ikke var god nok.

Skoleelever og studerende har prøvet kræfter med 7-trins-skalaen i ca. et årti. Vi må nu erkende, at den ikke duer. Kritikpunkterne har været mange og kritikerne endnu flere. Man savner større variationsmuligheder, får stressede ”12-tals-piger” og det er ikke muligt at anerkende det ekstraordinære. Det vil regeringen nu gøre noget ved.

De fleste af os, der har gået i skole under 13-skalaen kan huske de store variationsmuligheder. Der var ikke bare én middelkarakter. Der var ikke kun én god karakter. Der var variation. Det er der ikke nu, og det skal vi have igen med vores ændring. Det skal ikke være farligt at fejle. Man lærer af fejl, og vi skal indbyde til, at man tør lave dem i løbet af sin uddannelse.

Skalaen har også skabt det, som nogle fejlagtigt kalder ”12-tals-piger”. Det er en fællesbetegnelse for elever og studerende, der som resultat af sammenlægningen af 11 og 13 tror, at det kun er 12-tallet, man kan bruge til noget.

Et af de største kritikpunkter af skalaen er, at alt for mange får 12 i dag. Det er flot at få 12, men det er også flot at få andre karakterer. Ikke alle starter på topniveau. Alle kan ikke være øverst. At en elev bevæger sig fra dumpegrænsen til en middelkarakter er en stærk udvikling, som også skal anerkendes!

Vi skal væk fra elever, der stresser over at skulle være fantastiske, og have flere, der ’bare’ vil være gode.

De exceptionelt dygtige, der i dag får 12, skal kunne anerkendes for deres evner. Der skal være en motivation til at yde det ekstra, uventede, som det gamle 13 var en belønning for. Vi vil genindføre en anerkendelse til dem, der ikke bare kan pensum, men som kan finde noget uden for pensum, og bruge det.

Vi skal hjælpe vores unge mennesker, der kæmper for at dygtiggøre sig igennem deres uddannelse. Vi skal fjerne frygten for at fejle. Vi skal opfordre til at turde. Derfor vil vi ændre karakterskalaen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Giv nu folkeskolen fred. Folkeskolen bliver ikke hverken værre eller bedre af igen at ændre karakterskalaen. Venstre var selv frontløber da man med argumenterne, "vi skal kunne sammenligne os med udlandet", og 13-skalaen har for mange trin. Er det det man vil tilbage til med modsat argumentation? Jeg har i min folkeskoletid også fået 8 med pil op eller ned. Argumenterne er simpelthen for tynde. Det er rendyrket populisme. Og faren ved at vi igen skal vende os til en ny karakterskala er for stor.
Tom Kristensen, 26-01-2019 12:21:37


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder