Annonce
Del på Facebook   Print siden

Børnenes wannabe-statsminister

Mandag 10. december 2018 kl. 07:57

Børnenes wannabe-statsminister
Charlotte Broman Mølbæk, Bakkestjernedalen 2, 8930 Randers NØ - byrådsmedlem for SF Randers.
LÆSERBREV Af Charlotte Broman Mølbæk, Bakkestjernedalen 2, 8930 Randers NØ - byrådsmedlem for SF Randers.

Mette Frederiksen ønsker at være børnenes statsminister og har sendt meget sympatiske foldere rundt i landet.

Men kan vi regne med, at Mette Frederiksen så vil “gøre op med uretfærdigheder” og “skabe et samfund, hvor alle børn får muligheden for selv at forme deres liv og realisere deres drømme”, eller er det endnu engang flotte ord, der er glemt, når magten er nået? Vil hun gøre det, der skal til for at sikre, at alle børn reelt får lige muligheder?

64.500 børn lever i dag i fattigdom i Danmark, så der er god grund til at være på børnenes side. Det er et skræmmende højt tal og skyldes fattigdomsydelser som kontanthjælpsloft, 225 timers-reglen og integrationsydelsen.

Integrationsydelsen, som i forvejen er på kant med menneskerettighederne, ændres til den usympatiske ”skrub-af-ydelse” og beskæres yderligere. Det betyder, at en enlig mor med to børn skal klare sig for 2000 kr. mindre om måneden. Hvis Mette Frederiksen virkelig mener, at alle børn skal have samme muligheder, hvorfor vil hun så ikke love at ændre det, hvis hun bliver statsminister?

Vi ved, hvad det betyder for børns udvikling og fremtidige muligheder at vokse op i fattigdom. De fleste klarer sig rigtig dårligt med hensyn til job og uddannelse og bryder dermed ikke den negative sociale arv. Mette Frederiksen udtaler endda i et interview lørdag: ”Ydelser er vigtige, og det grundlæggende niveau skal være i orden. Men man løser ikke problemerne ved at give folk flere penge. Det gør man bare ikke”.

Men hvis man spørger et af de børn, som hun så gerne vil være statsminister for, mon så ikke de vil svare, at det betyder meget, om man kan få en julegave, eller om der er råd til at deltage i fritidsaktiviteter? Og betyder det ikke noget, hvis mor har konstant ondt i maven over, hvordan hun skal skaffe penge til vinterstøvler til Emil? For det er hverdagen, når man kommer lidt væk fra Borgen.

Jeg har ét mål for øje, når det gælder denne valgkamp: Hvis jeg kommer i Folketinget, så vil jeg kæmpe for børnene. Mine handlinger vil hele tiden kunne ses i forlængelse med mine ord om en bedre fremtid for alle børn. Jeg tøver ikke, når det gælder fattigdomsydelserne. De skal væk! Kontanthjælpsloftet skal rives ned og den katastrofale nye ”skrub-af-ydelse” skal fjernes.

Så kære Mette Frederiksen, børnenes statsminister, vil du være sammen med mig i kampen for reelt lige muligheder for alle børn, så lad os sammen fjerne fattigdomsydelserne og sikre, at alle børn i Danmark vokser op i tryghed og med samme mulighed for at fået godt liv uanset forældrenes indkomst.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder