Annonce
Del på Facebook   Print siden

Flere motiverede elever

Fredag 7. december 2018 kl. 09:45

Flere motiverede elever
Signe Liv Callisen, Sofie Frydensberg og Emil Fangel Kahr alle fra 4.D på Kristrup Skole og en del af læsepatruljen.


Flere motiverede elever
Kommunens folkeskoler har stort fokus på at gøre eleverne til dygtige læsere. På Kristrup Skole har de fundet en metode, der ikke kun gør eleverne til dygtige læsere, som også er motiverede.

Metoden går ud på at uddanne elever til en læsepatrulje.

På Kristrup Skole i Randers har eleverne i 4. klasse de sidste seks uger været i gang med et intensivt læseforløb. Her har de gennemgået en miniuddannelse, hvor de har lært at mestre forskellige højtlæsningsteknikker, som de skal bruge som skolens læsepatrulje. Et koncept, der styrker elevernes motivation for læsning.

"Jeg kan både se og mærke, hvor meget børnene allerede har fået ud af det her forløb. Motivation kan være en svær størrelse at måle på, men ud fra mine observationer er der ingen tvivl om, at børnene har fået styrket deres begejstring for at læse. Samtidig har de fået et stort skud selvtillid, og så er de også blevet endnu dygtigere læsere," siger Bitten Nørgaard Mikkelsen, læseaktør på Kristrup Skole.

Læsepatruljen består af elever fra 4. klasse, der har gennemgået en miniuddannelse, som har rustet dem til at blive en del af læsepatruljen. Læsepatruljen har netop afholdt deres første forestilling, hvor de har læst højt at en bog for skolens 0. klasser.

"Det var virkelig nervepirrende at skulle læse højt for 0. klasserne. Og nu er jeg så glad for, at vi har gjort det. For hvis man kan læse højt for to klasser, så kan man læse højt for alle. Det er ligesom med en cykel. Når først man har lært det een gang, så glemmer man det ikke igen," siger Emil Fangel Kahr fra 4.D på Kristrup Skole, som er en del af læsepatruljen.

Dygtige læsere lærer bedre
Folkeskolerne i Randers Kommune har stort fokus på læsning. Derfor har de alle tilknyttet en læseaktør, som har afsat hver onsdag til at arbejde med at styrke elevernes læsekompetencer.

De sidste seks uger har alle læseaktørerne været ude at prøve metoder af på eleverne, som har styrket deres læseevner. Og det er i den forbindelse, at Bitten har udviklet læsepatruljen.

"Elevernes læseevner har stor betydning for deres generelle tilegnelse af viden og læring. I læseforløbet tager vi afsæt i Gertrud Brandts tilgang til flydende læsning, og derfor har eleverne læst den samme tekst igen og igen. Det styrker deres læseflow og ordkendskab og gør samtidig deres afkodning af ord og indhold nemmere," siger Bitten Nørgaard Mikkelsen.

På uddannelsesforløbet bliver eleverne trænet i at give hinanden feedback. Derfor har alle elever en fast læsemakker, som de dagligt øver med. Her har de et skema, hvor de hver dag evaluerer hinandens højtlæsning ud fra parametre som intonation, hastighed og lydstyrke.

"Jeg er allerede blevet en meget bedre læser. Og samtidig er jeg heller ikke længere bange for at læse forkert, når jeg skal læse højt. Det var så fedt at læse højt for 0. klasserne. De klappede, før lærerne gjorde det og roste os så meget bagefter. Det har helt klart givet mig mere selvtillid. Nu ved jeg jo godt, at jeg kan," siger Emil Fangel Kahr.

"Det særlige ved læsepatruljerne er også, at eleverne har en mission med deres læsning. De gør sig utrolig umage, fordi de er bevidste om at skulle give en god læseoplevelse til 0. klasserne. På den måde handler det også om at give dem lysten til at lære gennem succesoplevelser og fællesskaber," siger Bitten Nørgaard Mikkelsen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder