Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvad kan man få for 3.3 mio. kr.?

Fredag 7. december 2018 kl. 08:13

Hvad kan man få for 3.3 mio. kr.?
Jens Peter Hansen, Asfergvej 13, Hvidsten - fmd. for Cyklistforbundet i Randers.
LÆSERBREV Af Jens Peter Hansen, Asfergvej 13, Hvidsten - fmd. for Cyklistforbundet i Randers.

Er Clausholmsvej/Kristrupvej det største trafiksikkerhedsmæssige problem, vi har i Randers kommune?

Som politiker er det ulideligt let at bruge penge på noget. Der vil altid være nogle, der bliver glade, og sandsynligvis bliver noget bedre, når der spenderes penge på det. Det rigtig svære som politiker er at have overblikket til at kunne vurdere og prioritere, om de samme penge kunne gøre en større forskel (inden for samme område) et andet sted?

På mandag vedtager byrådet at spendere 3.3 mio. på et lyskryds i krydset Clausholmsvej/Kristrupvej. I denne sag har politikerne ikke fået megen hjælp til at prioritere.

Der er udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for Randers kommune, og der foreligger stamblade for uheldsbelastede punkter og strækninger i kommunen. Der er lavet en prioriteret liste over gang- og cykelstier, og der samles årligt op på indkomne henvendelser fra bekymrede borgere.

Clausholmvej/Kristrup krydset er hverken nævnt i trafiksikkerhedsplanen eller i stambladesystemet, ligesom der ej heller er indkommet henvendelser fra borgere seneste tre år eller måske mere.

Skidt pyt med alle disse prioriteringer. En enkel borger henvender sig direkte til en politiker og voila, Clausholmsvej/Kristrupvej overhaler alle øvrige prioriteringer indenom i trafiksikkerhedens hellige navn: Der skal laves en lysregulering til 3.3 mio. kr.

Der er seneste 5 år ikke sket nogen personskade i krydset – blot to ”buler” - uheld mellem biler. Lysreguleringer er gode til at fremme trafikafviklingen, men giver en falsk fornemmelse af tryghed. Af Havarikommissionens analyse Cykelulykker 2005-2014 fremgår, at 25 % af krydsulykker med cyklister er sket i lysregulerede kryds mod 0 % i kryds, der som Clausholmsvej/Kristrupvej har fuldt stop.

Med sådan en hovsavedtagelse giver byrådet en lang næse til de lokalsamfund, der i årevis har kæmpet for sikre cykelmuligheder f.eks. mellem Værum og Haslund, mellem Ålum og Tånum, fra Bjergbyparken til Gassum og mange andre steder.

Budgetaftale 2019 teksten ” Aftalepartierne er enige om at fortsætte udviklingen af Randers som cykelby og cykelkommune”. Var det bare varm luft?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Min vision er, at der etableres forhold, der gør det let, hurtigt og sikkert for langt de fleste at vælge cyklen frem for bilen ved daglig transport.

Ingen kender livet som hverdagscyklist som jeg gør - jeg ved hvad jeg snakker om.

Finn Rytter Larsen - hvor mange km cykler du i løbet af et år?
Jens Peter Hansen, 08-12-2018 21:37:01

Fam. Rasmussen efterlyser en indsat omkring Tulipvej/Hadstenvej/Gl.Aarhusvej. Ifølge 2018 målinger passerede der ud for Tulip 4.620 køretøjer i døgnet, mens tallet ud for Shell tanken var 6.813.

Hadstenvej/Tulipvej/Amstrupgaardvej krydset er ved sving fra Hadstenvej til Tulipvej efter mit kendskab kommunens farligste sted for cyklister: Ligeudkørende biler kører 80 eller mere - der skal holdes øje med udsvingende biler fra Tulipvej og som man tror, at der er fri bane fra syd, kommer der pludselig et køretøj fra Amstrupgaardvej. Oveni kan lægges komplet mangel på belysning og at igangsætning for cyklisten er langsom, idet vejen hælder.

Cyklistforbundet har bedt forvaltningen om at få opsat en cyklist-støtte på stedet, så igangsætning kan ske hurtigere. Ditto hvor cyklister syd for Paderup Boulevard krydser tilkørsel til E45 - også her skal der igangsættes op ad skrånende vejbane.
Jens Peter Hansen, 08-12-2018 21:28:28

Allerede i 2011 blev det i Randers Kommunes cykelpolitik besluttet, at sådanne stativer skulle op.

Jeg har hørt fra mange cyklister, at de er glade for det. Når man stopper op der, kigger man sig også godt for. Så det er en fordel.

Jens Peter Hansen (V)

- Jeg har hørt fra mange cyklister, at de er glade for det. Når man stopper op der, kigger man sig også godt for. Så det er en fordel, siger politikeren Jens Peter Hansen (V) til TV2 ØSTJYLLAND.
Hans Jørgensen, 07-12-2018 15:00:14

Du ved godt, at politikere ikke altid handler lige rationelt/fornuftigt.
F.eks. kender jeg et tilfælde, hvor en enkelt politiker har ønsket et "slip-for-at-stå-af-cyklen-stativ" ved Tronborg, når der er rødt lys.
Siden det stativ blev stillet op, har jeg nok kørt forbi ca. 20 gange uden at se så meget som én eneste bruge det. Jeg ved godt, at det ikke kostede 3,3 millioner, men han ser gerne - eller i alt fald så gerne, at der bliver opstillet mange flere, og så kan det måske hurtigt løbe op i 3,3 mill.
Sådan er det, når politikere hele tiden vil promovere sig selv.
Finn Rytter Larsen, 07-12-2018 13:16:03

Tjahh - Gad vide hvor mange biler der passerer på Tulipvej mod E45? Nu er skiltet der viser af mod henholdsvis Gl. Aarhusvej - E45 og videre forsvundet - og vi ser hver dag bilister der blinker forkert af. Med mange uheldige episoder til følge. For slet ikke at tale om alenlange køer hver dag morgen og aften - og helt håbløse situationer, når E45 er lukket. Mon ikke byrådet kunne finde på at opprioritere det langt mere belastede område med Tulipvej/Hadstenvej/Gl.Aarhusvej?
Fam. Rasmussen, 07-12-2018 11:03:11


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder