Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Byen til vandet skal løfte kommunen til nyt niveau

Torsdag 29. november 2018 kl: 09:01

Byen til vandet skal løfte kommunen til nyt niveau
Christian Brøns, Fyensgade 10, Randers - byrådsmedlem (V), gruppeformand.
LÆSERBREV Af Christian Brøns, Fyensgade 10, Randers - byrådsmedlem (V), gruppeformand.

Siden projektet Byen til vandet kom til som en vision i Randers Kommune for mere end fire år siden, har projektet udviklet sig hastigt. Næsten 100 mio. kr. er blevet prioriteret i vores kommunale projekt. Interesserede borgere og erhvervslivet er blevet inddraget og vil løbende blive inddraget i processen.

Samtidigt er udviklingsplanen for Byen til vandet klar til at komme i udbud i 2019, så vi kan få den bedst mulige plan for projektet.

Desværre har flere byrådsmedlemmer følt sig kaldet til at kategorisere Byen til Vandet som et prestigeprojekt. Enten bygger denne påstand på manglende viden om Byen til vandet eller et bevidst forsøg på at mislede offentligheden og vælgerne. Byen til vandet bygger på tre elementer, klimasikring, infrastruktur og byudvikling – der langt fra handler om prestige.

For mig at se har det intet med prestige at gøre, at vi klimasikrer vores midtby. Vi ved, at klimaudfordringerne er reelle, at vandstanden kommer til at stige og de store nedbørsmængder bliver hyppigere. At sikre borgeres ejendomme i midtbyen har intet med prestige at gøre, men er tværtimod en måde at tackle klimaudfordringerne på.

Samtidigt ved vi, at trafikken i midtbyen og på Randersbro sander til. Det er spild af tid for virksomhederne, som taber penge, når de holder i kø. Samtidigt er det tid, som hr. og fru Jensen, i stedet kunne have brugt hjemme hos deres familier – i en travl hverdag. Bedre infrastruktur har intet med prestige at gøre, men er med til at sikre vækst i vores erhvervsliv og mindske spildtid for vores borgere.

Sidst men ikke mindst kan Byen til vandet biddrage til en spændende byudvikling – hvor vi kommer til at tilbyde attraktive boliger og et spændende byliv, hvor vi i højere grad end i dag udnytter vores bys fantastiske placering ved Gudenåen.

Byen til vandet er så langt fra at være et prestigeprojekt. Det er en måde, at håndtere konkrete problemstillinger på samtidigt med, at vi løfter vores by og kommune til et nyt niveau.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Flere får adgang til bredbånd
- Mere Danmark - mindre EU
- Ros til Velfærdslisten og Kasper Fuhr Christensen
- Vi skal sætte hårdt ind over for pædofile
- Regionerne – hvor længe skal vi holdes hen med snak?
- Vandråd blev holdt for nar
- Antiomsorgsudvalg
- Børnenes wannabe-statsminister
- Byrådets rene hænder?
- Vi kan ikke være det bekendt
- R vil sende signal til midtbyinvestorer
- Asylstop og hjemsendelser er det eneste rigtige

Kommentarer til artiklen:
Svar til Arne Erikslev.
Jeg forholder mig ikke til indholdet i læserbrevet. Om du gør det eller ej, vil jeg overlade til læserne at bedømme.
Jeg forholder mig til din retorik: Nede i hjørnet af byrådssalen.
Hvorfor denne, i min optik, nedladende retorik?
Du nævner også et slogan fra listerne.
Jeg har MEGET ofte læst dig bruge et slogan: Mindre brok. Tal Randers op.
Hvorfor anvender du det ikke selv positivt? Det kunne gøres på denne måde: Mindre brok. Tal byrådshjørnet op? Det ville sende et positivt signal og vise, at du sætter handling bag dit slogan.
Jeg tænker, at politikere ville finde forståelse for deres valg, også de svære, hvis de kom ud og mødte borgerne, argumenterede for deres valg og stod på mål for dem.
Det kan opleves, måske er det forkert, som om politikerne er bange for at stå ansigt til ansigt med deres vælgere. Tag dog og argumenter og stå på mål for jeres valg. Det giver respekt og ikke det modsatte.
Når fv og kv nærmer sig, er borgerne interessante for politikerne.
.Borgerne burde være i centrum hver eneste dag.


Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
29-11-2018 19:59:39

God pædagogisk forklaring
Partierne/listerne nede i hjørnet af byrådssalen har et letforståeligt slogan: "Velfærd frem for prestigeprojekter", som bruges igen og igen i alle mulige sammenhænge.
Her fremhæves et eksempel på, hvordan det ord "prestigeprojekt" misbruges i højeste grad.
Mon ikke de flere læsere kan forstå, at der er fornuft bag "Byen til vandet" til gavn for den enkelte og samfundet.

Arne Erikslev
Toldbodgade 21
8930 Randers NØ
29-11-2018 10:42:37


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk