Klik venligst
Klik venligstKlik venligst-

Dronningborg Plejehjem: Mere end bare et plejehjem

Torsdag 29. november 2018 kl: 08:21

Dronningborg Plejehjem: Mere end bare et plejehjem
LÆSERBREV Af Mette Heerfordt, Syvager 23, 8930 Randers NØ - ung, kommende bruger af plejehjemmet.

Det var med tristhed og undren, at jeg kunne læse, at Randers Byråd overvejer at lukke Dronningborg Plejehjem. Først og fremmest tænker jeg på de mennesker, som bor på plejehjemmet. Hvad skal der ske med dem? Er det fair, at man som politiker bare kan sige, at nu skal beboerne flytte ud af deres bolig?

Er det fair, at man som politiker, endda som formand for Omsorgsudvalget i Randers Kommune, tirsdag den 20. november 2018 i Ekstra Bladet udtalte: ”Men jeg tænker også, at er man så plejekrævende, at man er bundet til sin bolig, så er der ikke meget kontakt til lokalsamfundet mere.” Det er hvad Fatma Cetinkaya (S) sagde i en artikel, som omhandlede lukning af et andet plejehjem i kommunen.

Jeg synes oprigtig talt, at det beviser, at Fatma Cetinkaya i høj grad mangler forståelse for ældreområdet, samt empati.

I disse tider kæmper pleje- og aktivitetspersonalet for at få de ældre ud, så de kan blive mobiliseret og socialiseret. Det må da være nemmere, at motivere de ældre til at komme på tur i deres lokalområde, frem for hvis de bliver tvangsflyttet til en anden bydel. Endvidere skal de blive i det område, som de har valgt. Hvor man kommer fra, er en del af ens identitet.

Desuden et det vigtigt at nævne, at der er flere pårørende, som bor tæt på Dronningborg Plejehjem, hvilket bevirker, at de pårørende nemmere lige kan komme til en tår kaffe, end hvis de ældre bliver tvangsflyttet til et andet sted i byen. Dette er en pointe, som også kom frem på borgermødet i Remisen, hvor Velfærdslisten var vært. Et borgermøde, hvor det ville have klædt flere politikere at dukke op.

Nuvel, Dronningborg Plejehjem er ikke bare et plejehjem, men meget mere. De har et samarbejde med en produktionshøjskole, hvor de unge kan komme i praktik på plejehjemmet og dermed blive hjulpet rigtigt på vej i livet. Der bliver holdt markedsdage for alle byens borgere på Dronningborg Plejehjem, hvor jeg ved selvsyn kan se, at flere af udstillerne er gengangere. Det er ikke alle af udstillerne, der har tilknytning til plejehjemmet, men de kommer der, fordi der er en god stemning og de rigtige rammer.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at politiorkesteret i 20 år har afholdt koncert på Dronningborg Plejehjem, hvor alle i byen har været velkomne. Jeg har selv overværet et par koncerter og for en stund, glemmer man, at man er på et plejehjem, da rammerne er så gode til koncerten.

Slutteligt vil jeg nævne, at der i samarbejde med Dronningborg Kirke er baby-salmesang på Dronningborg Plejehjem. Det er et tilbud, som jeg skulle være startet til i det nye år, men måske ikke kommer til, hvilket jeg synes er brandærgerligt. Dette er min motivationsfaktor til at råbe højt om dette fantastiske plejehjem.

Lad være at lukke Dronningborg Plejehjem, når det nu er så velfungerende og har så gode rammer!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Flere får adgang til bredbånd
- Mere Danmark - mindre EU
- Ros til Velfærdslisten og Kasper Fuhr Christensen
- Vi skal sætte hårdt ind over for pædofile
- Regionerne – hvor længe skal vi holdes hen med snak?
- Vandråd blev holdt for nar
- Antiomsorgsudvalg
- Børnenes wannabe-statsminister
- Byrådets rene hænder?
- Vi kan ikke være det bekendt
- R vil sende signal til midtbyinvestorer
- Asylstop og hjemsendelser er det eneste rigtige

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk