Klik venligst
Klik venligstKlik venligst-

De ældres pludselige forbedrede helbred

Fredag 23. november 2018 kl: 11:10

De ældres pludselige forbedrede helbred
Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - medlem af Radikale Venstre.
LÆSERBREV Af Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - medlem af Radikale Venstre.


De besparelsessøgende politikere fra V, A, DF og C, der har stemt for budgettet 2019 – har nu plejecentrene i Havndal og Dronningborg i sigtekornet.

Da en stor del af udgifterne – gældende vedr. pleje, undervisning mm. – er lønninger, vil politikerne reducere medarbejderantallet på plejecentrene og prøver nu ihærdigt at finde valide grunde dertil.

Budgetforligspartierne har selv bragt sig i en forfærdelig kattepine, da besparelserne allerede er brugt (til bl.a. regnskoven, asfalt, byen til vandet mm.) Derfor skal der død og pine findes det reducerede beløb, for at kabalen kan gå op.

Nu tror jeg ikke, at politikerne fra A, V, DF og C inderst inde synes, det er fair og ordentlighed, at forringe tilværelsen for vore ældste borgere, der har brug for en hjælpende hånd, når helbredet udfordrer livskvaliteten.

Selv Simon Simonsen (markant medlem fra V) tager afstand fra det ældrefjendske forslag. Og nej, jeg tror ikke på, at det er fordi, der snart er folketingsvalg, og han er opstillet dertil.

For at skaffe de mange penge, er de nødt til at ændre lidt på virkelighedsopfattelsen mht. helbred.

Nyeste påfund og redskab er - måske - et EDB-program, der kan gøre ældre mennesker mere raske, end læger, visitatorer og sundhedspersonalet nogensinde har kunnet.

Nu viser programmet søreme, at 64 ’ældreboliger med kald’ - de 18 i Dronningborg - sagtens kan nedlægges, da kald-funktionen ikke mere er nødvendig. Er de virkelig blevet mere raske, eller er de hypokondere?

Med forvaltningens edb-kyndige til at betjene programmet, betyder det, at alle 64 beboere nu pludselig kan undvære kald-funktionen - kan det nu passe?

Derved kan hele Dronningborg Plejecenter undvære personalet, da de 22 borgere i plejeboligerne skal flyttes andetsteds hen i kommunen.

Fremover bliver Dronningborg personaleløst og alle aktiviteter (og der er mange) ophører.

Sang, foredrag, oplæsning, historiefortælling, juleture, jule-nørkleri, fredagscafe, samarbejde med kirken, gymnastik, banko, spil og kulturelle ture ud af huset er bare en brøkdel af hvad Dronningborg Plejecenter byder beboerne. Desuden er der for pensionister i nærområdet mulighed for at spise i hverdagene og være med til socialt samvær.

Jeg har et nært familiemedlem, der for 5-6 år siden blev visiteret til ældrebolig med kald, men pga. stor søgning var der ikke ledige boliger, så derfor blev hendes egen lejlighed midlertidig omdannet dertil med massiv opbakning fra SOSU-personalet. Hun fik et kald på armen, der via hendes egen telefon videresendte signalet til det lokale plejecenter, der så kontaktede det udekørende plejepersonale efter behov. Ofte var det ved fald, uden at kunne komme på højkant ved egen hjælp. Den gang var der stort behov for disse ældreboliger.

Jeg er dybt imponeret over den teknologiske udvikling, der giver mulighed for at sidde på et kontor og regne sig frem til sundhedstilstanden hos befolkningen, helt uden at tilse de samme borgere. Fantastisk!

Gad vide om det var samme program (eller en beta-version), der – under skolestrukturændringen - udregnede, at de udfordrede specialskoleelever faktisk ville få lige så meget ud af at komme i en almindelig skoleklasse, som en specialskole med specialiserede lærere på små elevhold kunne tilbyde?

Det gik jo ikke så godt, men det er en helt anden historie.

Det er nok alligevel politisk klogest, at holde snitterne langt væk fra de populære plejecentre.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Flere får adgang til bredbånd
- Mere Danmark - mindre EU
- Ros til Velfærdslisten og Kasper Fuhr Christensen
- Vi skal sætte hårdt ind over for pædofile
- Regionerne – hvor længe skal vi holdes hen med snak?
- Vandråd blev holdt for nar
- Antiomsorgsudvalg
- Børnenes wannabe-statsminister
- Byrådets rene hænder?
- Vi kan ikke være det bekendt
- R vil sende signal til midtbyinvestorer
- Asylstop og hjemsendelser er det eneste rigtige

Kommentarer til artiklen:
Og hvorfor
Fordi Socialdemokratiet absolut ville indgå budgetforlig med Venstre.

På den måde kunne Socialdemokratiet undgå at øge kommunens indtægter - få opbakning til fortsatte årlige rammebesparelser til fordel for kortsigtet profit ved at håbe på at tiltrække velhavere til bygninger i det havneområde, som der er stor risiko for vil ligge under vand om 100 år. Kortsigtet, dumt og uendeligt kynisk.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
25-11-2018 15:26:20

Det er jo fantastisk !
Det er ligeså fantastisk som referatet fra sidste byrådsmøde, hvoraf det fremgår at væksten i antallet af ældre, vil give kommunen flere midler fra staten i en grad så ingen skal fyres, logikken i referatet er så at det ingen personalemæssige konsekvenser får, personalet skal bare løbe for 15,1 mio kr hurtigere.
Genialt !
Udregninger er det de gøres til.
Søren Mikkelsen
Østermarksvej
Gjerlev
23-11-2018 21:17:08


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk