Annonce
Del på Facebook   Print siden

Et år mere med støtte til Forsamlingshusturné

Onsdag 14. november 2018 kl. 09:47

Et år mere med støtte til Forsamlingshusturné
Peter Westphael (tv) og Steen Thomsen (th). Foto: Martin Gundesen
Elro Fonden har igen valgt at støtte Randers EgnsTeaters succesfulde forsamlingshusturné, der ud over at bidrage med kultur i yderområderne og også giver penge i kassen i forsamlingshusene.

5000 billetter til 40 kroner stykket. Så mange billetter er der de seneste tre år solgt på forsamlingshusturnéen, hvor Randers EgnsTeater sender sin årlige vinterkabaret på landevejen og besøger en lang række forsamlingshuse i det tidligere Elro-område.

Den lave billetpris skyldes en aftale mellem teatret og ELRO Fonden, der har støttet turnéen med et større beløb de seneste tre år og altså igen i 2019. ELRO Fondens støttekroner går til et tilskud til billetprisen, og de resterende 40 kroner, som forsamlingshusene må tage i entré, kan de putte direkte i egen kasse, for de skal ikke give noget for at få den professionelle forestilling på besøg.

Der har næsten uden undtagelse været fulde huse på forsamlingshusturnéen, og det betyder, at der i støtteperioden er kommet omkring et par hundrede tusinde kroner i de ellers ofte lidt slunkne pengekasser rundt i forsamlingshusene. Plus det, der er kommet ind på salg af mad og drikke.

At Elro Fonden igen har valgt at støtte turnéen, er en af årets rigtig gode nyheder for leder af Randers EgnsTeater, Peter Westphael.

”Jeg er simpelthen så glad for, at vi kan fortsætte samarbejdet på den her måde. Vi er egnsteater for hele kommunen, og forsamlingshusturnéen er en fantastisk måde at vise det på,” siger Peter Westphael og fortsætter:

”Her får vi mulighed for at komme ud til nogle af dem i kommunens yderkanter, der måske ikke kommer af sted i teatret så ofte. Og med den støtte, vi de seneste tre år har fået af ELRO Fonden, har det kunnet lade sig gøre at holde billetprisen på et niveau, hvor alle, og jeg mener virkelig alle, kan være med. På den måde er den her ordning med til at støtte de enkelte huse i at forøge deres aktivitet og være samlingspunkt i de små samfund uden for Randers.” siger Peter Westphael.

Også Elro Fondens formand Steen Thomsen er glad for, at en ny aftale er faldet på plads.

"Gennem de sidste fire år har Elro Fonden givet ca. 27 millioner kr. til forbedringer af forsamlingshuse. Vi har dermed skabt nogle gode rammer, men vi vil også gerne være med til at fylde noget indhold i dem. Aftalen med Randers EgnsTeater er derfor en enestående mulighed for at få god og professionel underholdning ud til selv de mindste samfund,” siger Steen Thomsen fra Elro Fonden.

Den kommende vinterkabaret, der skal på turné i 2019, hedder ”Så længe vi lever” og tager udgangspunkt i John Mogensen og Lone Kellermanns musik og personligheder og har Lone Rødbroe og John Batz i hovedrollerne. Den har premiere på Randers EgnsTeater den 7. februar. Og efter at have spillet i Randers i tre uger tager den på forsamlingshusturné i ugerne 10 til 13.

Forsamlingshusturné 2016 – 2018:

Vinterkabaret 2016 ”Cowgirls” (1.510 solgte billetter)
Vinterkabaret 2017 ”Hvad Latter Gør…” (1.545 solgte billetter)
Vinterkabaret 2018 ”Martha & Frank – sange fra et ægteskab” (1.945 solgte billetter)

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder