Klik venligst
-Klik venligstKlik venligst

Samfundssnylterne skal straffes

Fredag 2. november 2018 kl: 08:30

Samfundssnylterne skal straffes
Mogens Nyholm, Aalborggade 20, 8940 Randers SV - medlem af Randers Byråd for Radikale Venstre. Foto: Kurt Helge
LÆSERBREV Af Mogens Nyholm, Aalborggade 20, 8940 Randers SV - medlem af Randers Byråd for Radikale Venstre.

”Min hånd altid skal være mod den politik, som jeg anser for den lumpneste af alle, den der rotter de rige sammen om at plyndre de fattige!

Ovenstående ord har jeg hentet fra navnkundige Viggo Hørup, en af Radikale Venstres forfædre (død feb. 1902). Ordene kan faktisk med god vilje genbruges i den aktuelle sag omkring udbytteskatter og hvidvaskning.

12,7 milliarder udbyttekroner har de rige tyvstjålet fra vores samfundsfællesskab. Vi hører om, at store banker og virksomheder plyndrer løs i hele Europa. Det forlyder, at konsulentfirmaer/advokatfirmaers kloge hjerner også deltager i det ulækre og amoralske pengespil.

Nogle meget rige og kloge anno 2018 har rottet sig sammen, på bekostning af vores fællesskab? På bekostning af vores velfærdssamfund. På bekostning af hr. og fru Jensen. Hvor er samfundssindet henne, ja, jeg spørger? Hvor er moralen blevet af hos denne rige klike? Og i den sammenhæng, så er der gode grunde til også at nævne Danske Banks hvidvaskning-sag i Estland.

Apropos Danske Bank, så hører jeg i dagens radio, at Danmarks største banks overskud i år er mindsket betydeligt, bl.a. fordi de har valgt at sætte et milliardbeløb af, som skal gå til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og deslige. Vel et forsøg på at købe sig til aflad og tilgivelse for egne synder!

Jeg spørger, skal de rige – for at bruge Hørups udtryk – kunne købe sig til aflad og tilgivelse, og dermed undgå straf? Jeg mener, at det vil være mere på sin plads, at disse ”kloge” hoveder, samfundsspekulanter, samfundssnyltere, pådrages et klokkeklart ansvar og de ansvarlige straffes - fængselsstraffe må der også til. Det her handler nemlig også om bevarelse af retsfølelse hos danskerne.

Mærkbare straffe må gives, så denne lille amoralske overklasse-klike ikke føler sig fristet til at plyndre videre her i Danmark, eller noget andet sted i verden.

Ydermere skal jeg, i min egenskab af byrådsmedlem, opfordre til, at Randers Kommune i fremtiden ikke laver forretninger sammen med de banker, konsulentvirksomheder og deslige, der udviser urent trav som beskrevet her. Lokalt må der også vises konsekvens overfor overklasse-klikens selviske og amoralske spil.

Afslutningsvis på nudansk: Min hånd skal altid være mod den fremgangsmåde, som jeg anser for den lumpneste af alle, den der rotter de store banker og virksomheder sammen om at plyndre vores samfunds fælleskasse!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Intet andet erhverv har omstillet sig som landbruget
- Kvinde, svigt ej stat og hjem - gør din pligt, gå hen og stem
- Dåben bør forblive hellig
- Kloge hoveder og hænder styrker dansk økonomi
- Midtbyen fortjener mere ros
- Et overbelastet vejnet er ikke vejen frem
- Styrket filmmiljø og flere filmarbejdspladser til Østjylland
- Asylstop nu!
- 15 + 15 millioner kroner til styrkelse af midtbyen
- Skal embedsmænd i København bestemme over hospitalerne i Østjylland?
- Den gamle by i Randers?
- Samfundssnylterne skal straffes

Kommentarer til artiklen:
Generalisering af “de rige”
Alle er naturligvis enige om, at hvidvaskning og skattesnyd skal fordømmes og straffes.
MEN, at generalisering om, at “ de rige”
er noget skidt for landet er helt ude i hampen.
Hvad havde Danmark været uden: Mærsk,
LEGO, Danfoss, Grundfos, Novo Mordisk, Salling Group mfl.
Ja, sidstnævnte har ovenikøbet doneret mange millioner til Torbinen, Randers Egns Teatet uddannelse mv.
Ikke overraskende falder du i hak med Bjarne Overmark om at bringe spørgsmål i byrådssalen om samarbejde med banker.
Det har både staten, regionerne og kommunerne allerede retningslinier og styr på. Nu ved jeg ikke om fu går så vidt, som Bjarne, der ønsket en kommunal bank i rettroende kommunistisk stil.
Arne Erikslev
Toldbodgade 21
8930 Randers NØ
04-11-2018 00:43:38


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk