Annonce
Del på Facebook   Print siden

24-årige Sarah Emilie skal synge med Sissel

Tirsdag 30. oktober 2018 kl. 11:48

24-årige Sarah Emilie skal synge med Sissel
Mærk hvordan læberne allerede føles tørre efter bare to minutter på scenen, siger Sissel Kyrkjebø. Foto: Kurt Helge


24-årige Sarah Emilie skal synge med Sissel
Det bliver et af de største øjeblikke i 24-råige Sarah Emilie Højmark Mundts spæde sangkarriere. Foto: Kurt Helge
Det bliver et af de største øjeblikke i 24-årige Sarah Emilie Højmark Mundts spæde sangkarriere, når hun 15. december står på scenen med verdensstjernen Sissel Kyrkjebø og et professionelt syv-mands-orkester.

De synger ”Somewhere” fra West Side Story.

Norske Sissel Kyrkjebø giver otte koncerter i Danmark i forbindelse med hendes juleturne i hele Skandinavien. Hvert sted har hun udvalgt et lokalt talent, der kommer på scenen og synger duet med sangstjernen i et enkelt nummer. Rigtig mange har indsendt små videoer og bånd i håb om at blive udvalg, og det blev altså Sarah Emilie i Randers:

”Jeg blev bare glad ved at høre hendes stemme. Hun har et stort register, og jeg er sikker på, at hun vil gøre det godt”, sagde Sissel Kyrkjebø, da hun i morges for første gang mødte Sarah Emilie på Værket i Randers. De to sangerinder havde tyve minutter i enrum til at lære hinanden at kende, inden de stillede op på scenen foran TV, radio, journalister og fotografer. Der var smil og latter og en afslappethed, så man skulle tro, at de to havde kendt hinanden i årevis.

Hvordan tager den unge studerende fra Erhvervsakademi Dania så postyret?

”Jeg føler mig godt tilpas. Hvad jeg har af forventninger, ved jeg faktisk ikke, men jeg er spændt. Det er en stor chance at få lov til at synge på den store scene foran en fyldt sal. Og så sammen med Sissel Kyrkjebø. Jeg glæder mig”.

Sagde Sarah Emilie Højmark Mundt, der har masser af erfaring af den lokale musical- og teaterscene. Hun har medvirket i flere musicals og er en del af musicalgruppen Bredgade, hvor hun skiftet scenen ud med jobbet som instruktør, når gruppen til foråret opfører ”Regally Blonde” på Randers EgnsTeater.

”Det med at invitere en lokal sanger med på scenen, prøvede jeg i Norge sidste år. Det var rigtig sjovt, og jeg synes, at vi har en forpligtelse til at give unge talenter mulighed for at prøve at være i fokus foran et stort publikum”, fortæller Sissel Kyrkjebø, der allerede er i gang med sin koncertturne, men som alligevel satte tid af til at tage fra Norge til Randers for at bruge et par timer i selskab med Sarah Emilie.

”Jeg er meget imponeret”, siger Værkets leder, Michael Qvist Rørsted. ”Det er meget sjældent, at man kan opleve en verdensstjerne have overskud til og give sig tid til at forberede en enkelt sang på den her måde”.

Værket kan i øvrigt melde – næsten – udsolgt til koncerten med Sissel Kyrkjebø og Sarah Emilie Højmark Mundt. I skrivende stund er der 35 billetter, der mangler at blive solgt i salen med 1050 pladser.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Mærk hvordan læberne allerede føles tørre efter bare to minutter på scenen, siger Sissel Kyrkjebø, der spiser tomater og drikker vand for at holde sangstemmen intakt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Afgangsforestilling på Randers Teaters Talentskole
Afgangsforestilling på Randers Teaters Talentskole
Kultur
Zar Paulo bringer Randers Festuge tæt på paradis
Zar Paulo bringer Randers Festuge tæt på paradis
Kultur
Spot på en ny og spændende sæson
Spot på en ny og spændende sæson
Kultur
Guldregn til Real Linedance
Guldregn til Real Linedance
Kultur
Best of Bowie er tilbage i Randers
Best of Bowie er tilbage i Randers
Kultur
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Kultur
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Kultur
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Kultur
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Kultur
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder