Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Kære byråd: Invester i kernevelfærden!

Fredag 5. oktober 2018 kl: 11:02

Kære byråd: Invester i kernevelfærden!
Leif Plauborg.
LÆSERBREV Af Leif Plauborg, Randers - formand for Randers Lærerforening samt repræsentanter fra faglige organisationer med medlemmer ansat i Randers Kommune.

Randers Kommunes budgetforlig 2019 følger den trend, der har været gennemgående i kommunens levetid. Der skal generelt set spares på velfærden i kommunen. Tidligere har man udsat de enkelte områder for enten meget målrettede besparelser og omlægninger, for rammebesparelser eller begge dele, hvor det har været op til de enkelte områder og institutioner at finde pengene.

I Budget 2019 har man valgt at skjule besparelser under begrebet “effektiviseringsbidrag” og ”manglende prisfremskrivning”. Reelt er bidraget en besparelse på 0,5%. Den manglende prisfremskrivning, har udhulet kernevelfærdens budgetter igennem flere år.

Størstedelen af kommunens udgifter er bundet op på løn, og det er svært at forestille sig, at forringelserne ikke vil få konsekvenser i form af dårligere service på de forskellige velfærdsområder.

Uanset om det er børn og unge, der går i børnehave eller skole, ældre, der får hjælp i hjemmet og alle andre, der har brug for de forskellige velfærdsydelser eller bare nyder synet af fx en velholdt kirkegård, vil en rammebesparelse, manglende prisfremskrivning eller et effektiviseringsbidrag forringe den kvalitet og det serviceniveau, man oplever.

Samtidig betyder forringelserne en utryghed hos medarbejderne. Kvalitetsforringelserne afspejler sig i arbejdsglæden. Noget af det, der betyder mest for kollegerne rundt i kommunen er muligheden for at lykkes med den opgave, som man skal løse, at udfolde sin faglighed til glæde for borgerne så opgaverne løses på en god måde rent kvalitativt.

Muligheden for at løse opgaverne godt og rigtigt betyder meget for kommunens ry og rygte. Skal kommunen være attraktiv for og have let ved at rekruttere medarbejdere/ledere, er det vigtigt, at der er en hverdag med arbejdsglæde, herunder muligheden for at lykkes med opgaven, mulighed for kompetenceudvikling etc.

Ligeledes er det vigtigt at være en attraktiv kommune, således at der sikres en tilflytning. Og hvad betyder bl.a. rigtig meget? Velfærdsområderne!

I fagbevægelsen er vi fuldstændig uforstående overfor den prioritering, der lægges for dagen på velfærdsområdet.

Samtlige afsendere er nævnt nederst i læserbrevet, red.

Vi opfodrer byrådet i Randers til, at man investerer i velfærden og derved skaber en attraktiv kommune for os alle.

Læserbrevets afsendere:

Gitte Mygind, Fællestillidsrepræsentant, Dansk Sygeplejeråd
Jane Bach Rode, Fællestillidsrepræsentant, Fysioterapeuterne
Elisabeth Sørensen, Fællestillidsrepræsentant Ergoterapeuterne
Jesper Kragh og Karsten Madsen, Fællestillidsrepræsentanter BUPL
Betina Agger, Fællestillidsrepræsentant, Dansk Socialrådgiverforening
Birgitte Frank, Fællestillidsrepræsentant, Kost og Ernæring
Leif Plauborg, Fællestillidsrepræsentant og Formand Randers Lærerforening
Lene Hartmann, Formand FOA Randers
Marianne Dalby, Fællestillidsrepræsentant FOA
Henrik Hauge, HK Østjylland
Gert Due, SL
Susanne Hansen, 3F Randers

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Budgetaftalens konsekvenser - ikke kun de positive
- Børnene glemmes bevidst i budgettet
- Forkerte prioriteringer
- Skal vi have planøkonomi, naturfredningsforening?
- Nej til havremælk på Cornflakes
- Bliver i morgen bedre end i går?
- Vi kan bevare en god velfærd
- En fars beretning fra det virkelige liv
- 10 millioner til et nyt Dronningborg Idrætscenter
- Skurken
- Appel til Socialdemokratiet
- Flere penge til de østjyske kommuner

Kommentarer til artiklen:
grønthøstermodellen eller salamimetoden
Partier, som ikke har borgmesterposten, samt partier, som ikke er en del af et byråds konstituering, udtrykker ofte deres mening om 'andres' budgetter.

Det gjorde venstre også om S' budget i 2012 i Kronbladet sept/okt., side 7, hvor Anders Buhl-Christensen skriver:"..(.). Nu fik vi i stedet et visionsløst budget, som tørrer besparelser ud over det hele (salamimetoden) uden at der anvises løsninger på kommunens problemer."

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstre, om partiet har ændret holdning siden da, når partiet nu deltager i et budget med en besparelse på 0,5% over hele linjen (læs effektiviseringsbidrag)?

At tage politisk ansvar og at påtage sig politisk lederskab er, mit synspunkt, at politikerne beslutter, hvor besparelser skal foretages. Besparelser skal ikke tørres ud over det hele uden politisk anvisning.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge alle forligspartimedlemmer (V, K, DF og S? om, hvilke helt konkrete politiske visioner og helt konkrete overvejelser, de hver især har gjort sig ved anvendelse af grønhøster-salami-model-metoden i budgettet?



Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
05-10-2018 16:41:53

Flot skrevet - I har ret.
Må give forfatterne af læserbrevet fuldstændig ret. Har selv været med til, at gennemføre en række rammebesparelser, men smertegrænsen er overskredet på flere af de kommunale områder. Vi kan ikke blive ved at spare på alle områder og derfor må politikerne vise mod og prioritere - istedet for at bruge grønthøsteren. Gennemførelse af bevistløse rammebesparelser er en af de ting jeg har fortrudt som politiker. Derfor må det stoppe nu.
Christian Boldsen
Kløvervænget 3
8970 Havndal
05-10-2018 13:26:08


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk