Klik venligst
Klik venligst-Klik venligst

Budgetaftalen

Onsdag 3. oktober 2018 kl: 19:21

Budgetaftalen
Anne Hjortshøj og Lise-Lotte Leervad Larsen, Randers - medlemmer af Randers Byråd, Socialdemokratiet.
LÆSERBREV Af Anne Hjortshøj og Lise-Lotte Leervad Larsen, Randers - medlemmer af Randers Byråd, Socialdemokratiet.

Demokrati er vidunderligt. Vi har alle vores holdninger, som vi kæmper for.

Det er beundringsværdigt, når vi holder øjnene på bolden, når vi bliver på egen boldbane og fortæller om egne holdninger og hensigter.

Vi tror på, at mere opnås, når vi mødes og taler os tættere på hinanden i stedet for at kritisere og tillægge hinanden hensigter, som ikke har hold i virkeligheden.

Er asfalt vigtigere end børn – er børn vigtigere end ældre – er ældre vigtigere end bygninger? Alt er vigtigt.

Afhængig af hvor vi befinder os i vores livs cyklus, synes noget vigtigere end andet.

Vi investerer i vores fælles kommune.

Randers Regnskov har sat Randers by på verdenskortet, turister besøger os hver dag.

Byen til vandet, klimabro og havnevej er milepæle, som i fremtiden binder bro mellem åens kanter og generationer. Investering i bedre fysiske rammer, IT og bygningsmasser er fornuftig. Vi skal passe på det, vi har.

Vi har mange huller i vores veje. Det er sund fornuft at få dem lukket, så skaderne ikke bliver forværret.

Vi har fået mange små borgere i kommunen, som vi ikke har plads til. En investering i to nye daginstitutioner er både nødvendigt og fornuftigt. Hvis ikke børnene kan blive passet, kan forældrene ikke komme på arbejde.

Vi investerer i familieområdet. En nødvendighed, når vi vil sikre god forebyggende sagsbehandling til de mest sårbare.

Der er givet penge til overvægtige børn, gratis tandlæge til de udsatte, Autisthuset i Langå og Dronningborg Hallen.

Flere midler til vores landdistrikter havde vi gerne set. Dog er puljen til digital mobilitet blevet forlænget. Den digitale infrastruktur er et vigtigt element i arbejdet med at få øget bosætning og flere arbejdspladser til landdistrikterne.

Der er afsat penge til at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggeansøgninger. Det er forrykt, at borgere, som vil bygge og skabe vækst i kommunen, skal vente måneder på, at få behandlet ansøgningen.

På folkeskoleområdet havde vi gerne set flere midler tilført. Dog friholdes skolerne for den 0,5% besparelse i nuværende skoleår, og der er givet et løft til undervisningsmaterialer.

Dækningsafgiften (en særlig skat på erhvervsejendomme) er sat i bero. Forskellen på en skattestigning på 0,1% og at holde dækningsafgiften i bero er ikke langt fra hinanden. En skattestigning rammer alle – også den enlige mor, kontanthjælpsmodtageren og pensionisterne, det gør dækningsafgiften ikke.

Randers Kommune har brug for det brede samarbejde, og med 26 ud af 31 bag budgetaftalen er vi godt på vej.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Regionerne – hvor længe skal vi holdes hen med snak?
- Vandråd blev holdt for nar
- Antiomsorgsudvalg
- Børnenes wannabe-statsminister
- Byrådets rene hænder?
- Vi kan ikke være det bekendt
- R vil sende signal til midtbyinvestorer
- Asylstop og hjemsendelser er det eneste rigtige
- Hvad kan man få for 3.3 mio. kr.?
- Finanslovsaftalen betyder kommunale besparelser
- De mange underskrifter gjorde indtryk
- Regeringen styrker den stramme udlændingepolitik

Kommentarer til artiklen:
Søren Mikkelsens misforståelse
Bare en lille rettelse til Søren Mikkelsen. Mit indlæg var en generel kommentar til det udmærkede og saglige indlæg fra de 2 socialdemokrater. Eneste kommentar til Søren Mikkelsen var, at jeg gav ham ret i at Randers kommune fattes indtægter. Med hensyn til sammenligninger var det ikke rettet mod Søren Mikkelsen. At gå i dialog med et parti, der ikke har taget ansvar i årtier ville alligevel være nytteløst. Så beklager.
Ole Bang
Dalinsvej 11
8920
05-10-2018 13:35:21

Svar til hr Ole Bang
Hvor i mit indlæg læser du noget som helst om "socialistiske regimer" ?
Der er ganske rigtigt et stort flertal bag budgettet, nemlig godt 83%.
Det kunne med bare lidt snilde være blevet endnu større og langt mere ansvarligt.
En lille undren, hvorfor skal de ældre i den gamle Purhus kommune have flere penge til transport end de ældre i de andre gamle kommuner, det er vist gammel sognerådspolitik !
Med hensyn til din kritik af "velfærden" kan jeg blot råde dig til at finde ind til nogle af de fremskrivninger af de økonomiske konsekvenser på længere sigt, det er uhyggelig læsning, så hjælper det på ingen måde at juble over det netop indgåede budget.

Jeg vil sætte pris på at du inden du prøver at lægge ord i min mund, læser mit indlæg rigtigt.
Til info er alle tal og data offentligt tilgængelige.
Søren Mikkelsen
Østermarksvej
Gjerlev
04-10-2018 12:44:20

Torben Hansen valgte rigtig
Selvom socialdemokraterne desværre vandt borgmesterposten er det glædeligt at man valgte at indgå budgetforlig med de borgerlige partier. Et forlig, der repræsenterer tæt på 90 procent af den Randrusianske vælgerbefolkning. Man har hos forligspartierne tilgodeset flertallet af vælgere, der ønsker balance og hvor velfærd også er andet end serviceydelser, men også en attraktiv by at leve i både for os der bor her, men ikke mindst for nye tilflyttere, der kan bidrage til den noget stramme økonomi i kommunen. Når venstrefløjen klynker over at man ikke blev inddraget i budgetforhandlingerne, har de jo selv svaret. Læs bare alle de sønderlemmende indlæg, der er fremkommet så kan man kun konkludere at samtale med venstrefløjen ville være frugtesløst. Man kan ikke lade være med at fundere over hvordan Randers kommune ville se ud, hvis venstrefløjen havde indflydelse. Intet “Værket” ingen Randers hal, intet svømmebad, intet kammerorkester, intet stadion, ingen infrastruktur, ingen udvikling af Rander
overhovedet. Alt skulle gå til den umættelige såkaldte velfærd, hvor der tilsidst ikke var nok skatteydere til at betale, fordi Randers ville være et hul i jorden og derfor ikke attraktivt at leve i. Et indlæg skriver vi er en fattig kommune. Jovist, men så må man jo skaffe nogle skatteydere, der kan betale for al den velfærd. Hvor tror venstrefløjen ellers pengene skal komme fra?
Men når en skribent fra Gjerlev sammenligner det indgåede forlig, hvor 90 procent af borgerne er repræsenteret, med de værste diktatoriske socialistiske regimer, ja så er alt håb om samtale da ude.
Ole Bang
Dalinsvej 11
8920 Randers NV
03-10-2018 23:31:32

Politikernes sprog.
Det er interessant læsning.
Indlægget er skrevet i overskrifter og med rigtig gode hensigter.
Men det kræver da en mindre "oversættelse".
Et af de budgetmæssige udfordringer, skal findes ved at skue bagud, på 2017, 2016, 2015 osv. Her er der konsekvent sket overskridelser på både skole, omsorg, familie, handicap mm. Det betyder at der reelt har været underbudgetteret !.
Der skrives bla. investerer i familieområdet, nej det betyder at der skal spares mindre. (jeg tør godt forudse en overskridelse her i 2018)
Skolerne er allerede spændt for besparelsernes åg, der er ikke medtaget prisfremskrivninger, det er lig med at der skal spares.
Hvorfor sættes der midler af til asfalt, inden en ny infrastruktur plan har set dagens lys ?
Huller i vejen, ja tak dem færdes jeg med dagligt, det bliver kun værre.

I kommer let henover at, Randers er den ottende fattigste kommune i landet, vi er blandet de 15 kommuner som "ofrer" mindst på det sociale område, der bruges ret mange penge på de ældre (det er på måder godt, men fortsat fuld regulering er måske i overkanten) godt 20000kr mere pr ældre end i eksempelvis Herning.
Kassebeholdningen er lav.

Jeg havde hellere set et endnu bredere forlig, (vi var klar hos Radikale Venstre) med både økonomisk og især social ansvarlighed, og ja en beskeden skattestigning, den kommer alligevel.

Vi havde beton Claus, så fik vi asfalt Torben.




Søren Mikkelsen
Østermarksvej
Gjerlev
03-10-2018 20:34:25


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk