Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Verdens bedste schæfere dyster på stadion

Tirsdag 11. september 2018 kl: 13:00

Verdens bedste schæfere dyster på stadion
Den 3.-7. oktober bliver fodboldene gemt væk for en stund, mens firbenede fra hele verden indtager græstæppet på BioNutria Park.
De dygtigste schæfere fra hele verden kommer for at konkurrere til VM for schæferhunde. Det bliver en underholdende for alle hundeelskere, som kan se frem til fire dage i hundens tegn. Også midtbyen er involveret.

Den 3.-7. oktober bliver fodboldene gemt væk for en stund, mens firbenede fra hele verden indtager græstæppet på BioNutria Park Randers. Det sker, når Randers er værtsby for schæferhundenes verdensmesterskab i IPO og agility.

"Publikum kan se frem til en lang weekend i hundens tegn. Arrangementet er ikke kun interessant for schæferejere, men i virkeligheden for alle hundeelskere. Der vil være forskellige aktiviteter med hunden i fokus både på stadionet og rundt om i byen," fortæller formand for Schæferhundeklubben Peter Maltha Larsen.

Hundene dyster i IPO og agility, som er to forskellige discipliner for konkurrencehunde. Agility er en sport med en række forhindringer, som hunden skal klare, mens IPO er en brugsprøve, der består af tre dele - lydighed, spor og forsvarsarbejde.

Især IPO tiltrækker hundeførere fra hele verden. Flere af hundeførerne og deres hunde rejser over 8.000 kilometer for at deltage i konkurrencen. Blandt andet tæller nogle af deltagerne sydkoreanere, brasilianere og canadiere.

Dansk deltagelse
Nogle af deltagerne har derimod en overkommelig rejsetid foran sig, når de skal deltage i VM. Det er de fem danske deltagere og to reserver, som tilsammen udgør det danske landshold.

Landsholdsdeltager og danmarksmester Hugo Skov spår en god placering til det danske hold:

"Alle på landsholdet har meget erfaring. Derfor tror jeg, at vi kan klare os godt til VM. Måske vi endda kan ende i top 3, hvis alt går godt. Vi har jo også en hjemmebanefordel," siger han.

Det er ikke første gang, at danske hundeførere har kunne nyde godt af en hjemmebanefordel.

I 2006 blev VM for schæferhunde også afholdt i Randers. Dengang dog på et stadion, der var under opbygning. Denne gang står Randers Stadion helt færdig og klar til at tage imod de mange hundeentusiaster fra nær og fjern.

Aktiviteter for både to- og firbenede
Det er langtfra udelukkende brugskonkurrencer, som publikum kan opleve i løbet af VM-ugen, som eventet varer. Også schæfere, der konkurrerer på skønhed og udseende, kan opleves på nært hold. Det sker, når Schæferhundeklubben Danmark afholder jubilæumsskue i anledningen af klubbens 100 års jubilæum.

Udover hovedarrangementerne på BioNutria Park, vil midtbyen også byde på forskellige aktiviteter, hvor hunde kan være med. Randers City arrangerer en række spændende aktiviteter d. 3-7. oktober. Blandt andet vil der være en hundebar, hvor hunden kan få en godbid, mens der for de tobenede vil være street food. Derudover vil der blive sat en agilitybane op, som alle hunde kan prøve af. Hvis præstationen halter eller der er brug for gode råd, står hundecoachen Maja klar på Rådhustorvet lørdag d. 6. oktober.

* Programmet for arrangementerne - klik her.

* VM for schæferhunde er planlagt gennem et samarbejde mellem Schæferhundeklubben Danmark og Randers Eventsekretariat.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Aastrup besøger Frivilligværket
- Betjent ilde tilredt under anholdelse af dreng
- Fodboldlinjen vandt i Østjylland
- Vennepunktet holder loppemarked
- Virksomhedsbesøg i børnehøjde
- Råbende kvinde anholdt
- Hvem skal være Årets Æresnisse?
- Delecykler hitter hos Verdo
- Unge fra Randers går foran
- Fællessang med børnekor
- Klimaforandringerne kommer alle ved
- 94-årig snydt af tricktyv

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord