Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kunst i skrottet

Mandag 3. september 2018 kl. 11:00

Kunst i skrottet
På sæsonens første udstilling kan man møde værker af både billedmager Lisbeth Clausen, Randers, og kunstmaler Kurt Poulsen, Øster Tørslev.
Den nye sæson i Nørhald Kunstforening starter i afdelingen for skrot, hvorfra det går gennem en metamorfose og fører til kunstværker.

På sæsonens første udstilling kan man møde værker af både billedmager Lisbeth Clausen, Randers, og kunstmaler Kurt Poulsen, Øster Tørslev.

Da Lisbeth efter et langt lærerliv med billedfag som sit hovedvirke gik på pension, blev hendes skulpturarbejde den nye passion. Det vigtigste materiale i hendes værker er drivtømmer, og derfor er hun altid på udkig efter nye spændende træstykker, når hun går tur ved stranden.

De fleste af Lisbeths værker består af menneskelige figurer, ofte flere i samspil med hinanden. Nogle af skulpturerne gemmer små fortællinger. I disse værker spiller titlerne en vigtig rolle, fordi de giver betragteren et hint, men samtidig er titlerne så åbne, at der er plads til betragterens egen forestilling og refleksion.

Også Kurt Poulsen kom for alvor i gang med at male, da han gik på pension efter et arbejdsliv som havearkitekt. Kurt henter sin inspiration i det forfald og den ældningsproces, som brugsting gennemgår.

Han finder ofte de gode motiver i detaljen, som han har et særligt blik for at fordybe sig i. De senere år har også naturen vundet indpas i hans billeder, og her har især fugle indfanget hans fascination, og han lader sine pensler viderebringe betragteren fuglenes dans over det spejlende hav.

De to kunstnere komplementerer i høj grad hinanden, og Nørhald Kunstforening glæder sig til ferniseringen, hvor begge kunstnere er til stede.

* Fernisering lørdag 8. september kl. 14-16 i foyeren på Mellerup Fri- og Efterskole, Almisbakken 19, Mellerup. Der vil være musikalske indslag samt en forfriskning. Efter ferniseringen kan udstillingen ses på alle hverdage mellem 14 og 17 indtil torsdag 4. oktober.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Spot på en ny og spændende sæson
Spot på en ny og spændende sæson
Kultur
Guldregn til Real Linedance
Guldregn til Real Linedance
Kultur
Best of Bowie er tilbage i Randers
Best of Bowie er tilbage i Randers
Kultur
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Kultur
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Kultur
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Kultur
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Kultur
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Kultur
'At lære at dø' på Randers Teater
'At lære at dø' på Randers Teater
Kultur
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder