Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kvinde sigtet for bedrageri på Den Blå Avis

Onsdag 15. august 2018 kl. 11:28

Kvinde sigtet for bedrageri på Den Blå Avis
Fra politiets døgnrapport onsdag 15. august 2018.

Politiet fremstiller i dag en 26-årig kvinde for Retten i Randers. Hun er fremstilles for 24 tilfælde af bedrageri med præcis den samme fremgangsmåde.

Via annoncer på Den Blå Avis solgte hun varer til folk, der aldrig modtog dem.

Ifølge sigtelsen har hun blandt andet solgt en babyjogger, en klapvogn og en playstation, som køberne aldrig har fået.

Det lykkedes politiet at finde frem til kvinden, da flere borgere havde anmeldt, at de var blevet snydt af en person, hvor det samme mobil- og kontonummer gik igen i de forskellige forhold. De viste sig at tilhøre den 26-årige, som blev anholdt i går i sit hjem i Nimtofte på Djursland.

Her gav hun betjentene adgang til sin konto, hvor det foreløbigt lykkedes dem at finde frem til i alt 24 forhold. Bedrageriet beløber sig til ca. 20.000 kroner, som hun har modtaget for falske varer.

Den 26-årige er godt kendt af politiet. Dels er hun tidligere dømt for bedrageri, og så er hun i forvejen sigtet for 190 nye tilfælde af bedrageri. De 24 forhold, hun nu fremstilles for, er kommet til, efter hun for ca. en måned siden blev løsladt. Da Østjyllands Politi vurderer, at der er risiko for, at hun fortsætter sin kriminalitet, fremstilles hun i grundlovsforhør i dag med henblik på varetægtsfængsling.

"Vi arbejder målrettet med at få sat en stopper for de personer, som kontinuerligt snyder folk på nettet. Vi kan se, at det ofte er de samme, som står bag en hel serie af bedragerier med mange forurettede til følge, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis det fortsætter. I den konkrete sag, er der tale om en ung kvinde, der samlet set har bedraget flere hundrede borgere for ting, de aldrig har fået. Det skal have en konsekvens, og derfor fremstiller vi hende i dag," siger Lau Birk, der er fungerende politikommissær i afdelingen for økonomisk kriminalitet i Østjyllands Politi.

---

Hashhandler smed taske ud af vinduet
* En 29-årig mand med urent mel i posen fik travlt, da han pludseligt fik besøg af Østjyllands Politis specialpatrulje på sin adresse på Ægirsvej i Randers NV.

Inden han åbnede døren, smed han en taske ud af vinduet. Det opdagede betjentene dog, der fandt en kniv og en mobiltelefon i tasken. Inde i lejligheden fandt de desuden både hash og skunk i salgsindpakning, nogle ecstasy-piller og et knojern.

Manden blev anholdt og sigtet for være i besiddelse af stoffer med henblik på at sælge dem. Derudover blev han sigtet for brud på våbenloven.

---

Narkosælger taget på fersk gerning
* Betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje opdagede i går kl. 18.44 en narkohandel på Gl. Hobrovej i Randers NV og skred med det samme til anholdelse af en 26-årig mand.

Patruljen så, hvordan den 26-årige stod på gaden og overdrog noget sølvpapir til en mand, der holdt ind til siden i sin bil. Da betjentene fik fat på den 26-årige og bilisten, viste det sig, at der lå skunk og hash inde i sølvpapiret.

Den 26-årige blev anholdt og sigtet for narkosalg, mens køberen blev sigtet for besiddelse af hash.

---

Indbrud
* Der er det seneste døgn anmeldt 11 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds - heraf fire i Randers Kommune.

• Sct. Peders Gade i Randers C begået mellem lørdag d. 21/7 kl. 12.00 og søndag d. 29/7 kl. 12.00.
• Nattergalevej i Fårup begået mellem fredag d. 10/8 kl. 21.00 og tirsdag d. 14/8 kl. 12.45
• Henriettelyst i Randers SV begået tirsdag d. 14/8 mellem kl. 14.30 og kl. 15.38
• Gl. Jennumvej i Randers NØ mellem mandag d. 13/8 kl. 19.45 og tirsdag d. 14/8 kl. 17.30

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder