Annonce
Del på Facebook   Print siden

Venstre gør det vi lovede danskerne

Tirsdag 14. august 2018 kl. 19:46

Venstre gør det vi lovede danskerne
Af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget (V).
LÆSERBREV Af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget (V).

Siden Venstre overtog nøglerne til Statsministeriet, er der skabt omkring 140.000 private arbejdspladser. Der har været fremgang i antallet af private lønmodtagerjob i alle landsdele siden valget, ja, faktisk i hver eneste kommune i landet.

Antallet af lønmodtagere er det højeste nogensinde. Venstre gik til valg på, at flere danskere skal i arbejde samtidig med, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Det må ikke være sådan, at det bedre kan betale sig at ligge på sofaen og hæve overførselsindkomst, alt imens østeuropæere besætter de ledige jobs. Det er der blevet sat en stopper for med stramningen af reglerne for kontanthjælp.

Med Venstre i spidsen har vi gjort det lettere at drive virksomhed og landbrug, og det har givet sig udslag i, at virksomhederne ansætter flere folk. Der skal fortsat være produktion i Danmark, vi kan naturligvis ikke konkurrere med Kina og Indien, men vi skal sørge for, at vi har ligeså gode vilkår for erhvervslivet, som der er i vores nabolande, f.eks. Sverige og Tyskland. Det er vi på tre år nået et godt stykke med.

Vi har leveret på vores løfte om at skabe flere arbejdspladser, sådan som vi har leveret på de andre pejlemærker, vi lovede danskerne at arbejde ud fra. Vi lovede eksempelvis at styrke kernevelfærden, og her er der ligeledes sket mærkbare forbedringer de seneste tre år.

Sundhedsvæsenet er blevet løftet med 5,5 mia. kr. siden valget. Vi har gennemført Kræftplan IV som bl.a. betyder, at patienterne får tilknyttet en patientansvarlig læge, der står for at kordinere hele behandlingsforløbet. Vi har i dag en kræftbehandling, som er på højde med de øvrige nordiske lande. Ligeledes er ældreområdet blevet styrket med to mia. kr. årligt. Det er en vigtig prioritering, fordi der bliver stadig flere ældre, hvoraf mange har brug for ekstra pleje og tryghed på grund af demens.

Endelig lovede vi danskerne at føre en stram udlændingepolitik. Der er gennemført over 100 stramninger på udlændingeområdet. Til sammenligning gennemførte den tidligere regering 45 lempelser. Den konsekvente politik på udlændingeområdet har betydet, at antallet af asylansøgere i 2017 var det laveste i ni år. Til gengæld hjælper vi mere i nærområderne end nogensinde før. Ved at hjælpe i nærområderne når vi de mennesker som har allermindst, samtidig undgår vi at støtte menneskesmuglernes forretningsmodel.

Endelig er det også lykkedes at sænke skatten på arbejde, fjerne en række tåbelige afgifter og ikke mindst sætte registreringsafgiften ned på biler, således at familierne bedre har råd til at købe en sikker bil med plads til alle.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Prøv at forny dine indlæg. Ganske vist skal vi genbruge så meget som muligt, meen lidt fornyelse ville ikke skade. Det er så let at tage æren for noget som er globalt. Aldrig har naturen haft hårdere betingelser siden I kom til magten. ELL kørte naturen 20 år tilbage for gyllens skyld og den kære ældreminister har endnu ikke formået at udfylde sin rolle, som hun for 5 år siden vidste hvordan den ged skulle malkes. Nu er det kun statskassen hun malker. Hun er der af navn og bestemt ikke af gavn
Hans Jensen, 15-08-2018 07:08:42


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Debat
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder