Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fra efterskoleforstander til vinbonde

Lørdag 11. august 2018 kl. 08:23

Fra efterskoleforstander til vinbonde
Jens Skovgaard Pedersen startede vinproduktion for 8 år siden, da han satsede alt og opsagde sit job som efterskoleforstander. Foto: Kurt Helge
RANDERS UGEN Den lokale vinavler, Jens Skovgaard Pedersen, blev hyldet ved Randers Ugens officielle åbning, da han modtog titlen som Årets Randersborger.

Kåringen fandt sted fredag den 10. august på Open Air Scenen på Justesens Plæne.

Ved gården i Læsten står de æbletræer, som høster ros landet over og på gourmetrestauranter rundt om i Europa. Æblerne bliver brugt til at producere æblevin af højeste kvalitet.

Jens Skovgaard Pedersen startede vinproduktion for 8 år siden, da han satsede alt og opsagde sit job som efterskoleforstander. Det blev i 2010 begyndelsen på Cold Hand Winery, som Jens Skovgaard Pedersen har startet for egen regning og risiko.

Netop denne risikovillighed og passionen for at skabe en virksomhed med lokal forankring, var en del af begrundelsen for, at Jens Skovgaard Pedersen enstemmigt blev valgt som Årets Randersborger 2018. Desuden lagde Randersborger-komitéen vægt på, at han inden for en kort periode har formået at sætte Randers på verdenskortet med et lokalt produkt af høj kvalitet.

Med lokale og danske fødevarer har Jens Skovgaard Pedersen nemlig formået at vinde priser i ind- og udland for sin æblevin. Senest har Cold Hand Winery vundet den danske kvalitetspris "Den Dybe Tallerken".

Borgmester Torben Hansen overrakte prisen til Jens Skovgaard Pedersen ved Randers Ugens officielle åbning. Siden 1977 har Randers Kommune tildelt titlen til en person, der gør en særlig indsats for Randers. Det er en person, som skaber positiv omtale og igangsætter udviklingen af Randers. Det kan være inden for erhvervsliv, idræt, kultur, ungdom, ældre, musik, byudvikling eller andet.

"Jeg er meget beæret over, at de synes, jeg har gjort mig fortjent til det. Egentlig er jeg bare en folkeskolelærer, der er rigtig glad for æbler. For jeg laver bare det, som jeg har en passion for. Det er min hobby, der har udviklet sig og er blevet til en levevej, og det er et privilegie," siger Jens Skovgaard Pedersen.

Det er randrusianerne, som indstiller kandidater til prisen, og på den måde er de med til at bestemme, hvem titlen skal tilfalde. Derefter bliver forslagene til kandidater vurderet af Randersborger-komitéen, som består af fem byrådsmedlemmer, repræsentanter fra VisitRanders, Erhverv Randers, Kulturelt Samvirke og Samvirkende Idrætsklubber i Randers (SIKR).

"Generelt møder vi stor opbakning fra det lokale. Det kan være, når folk besøger gården eller snakker positivt om det, vi laver. Den opbakning er jeg rigtig glad for. Det er et stort klap på skulderen," siger Jens Skovgaard Pedersen.

Randersborger-komitéen fremhævede desuden, at Jens Skovgaard Pedersen ikke kun har bidraget til lokalsamfundet som passioneret iværksætter. Han har ligeledes et stort socialt hjerte. I flere år har han sammen med sin hustru givet sine egne børn og plejebørn en god og kærlig opvækst.

Den officielle åbning af Randers Ugen og kåringen af årets Randersborger fandt sted fredag aften på Open Air Scenen på Justesens Plæne. Jens Skovgaard Pedersen modtog sammen med hæderen et diplom, en dansk designgave med en Kay Bojesen Abe og en buket blomster.

* Randers Ugen er Danmarks største brugerskabte festuge med mere end 500 arrangementer inden for musik, kunst, sport, gastronomi med mere. Programmet findes på www.randersugen.dk.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Navne

Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navne
Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Navne
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Navne
Nyt medlem af Sparekassen Kronjyllands bestyrelse
Nyt medlem af Sparekassen Kronjyllands bestyrelse
Navne
Nyt stærkt ledelseshold på Rismølleskolen
Nyt stærkt ledelseshold på Rismølleskolen
Navne
Ny adjungeret professor ved Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers
Ny adjungeret professor ved Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers
Navne
Ny advokatfuldmægtig til Verdo
Ny advokatfuldmægtig til Verdo
Navne
90 års fødselsdag på Rosenvænget
90 års fødselsdag på Rosenvænget
Navne
Ny hospitalsdirektør til Regionshospitalet Randers
Ny hospitalsdirektør til Regionshospitalet Randers
Navne
Randers Kommune ansætter ny viceskolechef
Randers Kommune ansætter ny viceskolechef
Navne
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder