Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Bliv klog på frivillighed

Onsdag 8. august 2018 kl: 09:00

Et udsnit af portrætter fra udstillingen 'Frivillighedens mange ansigter. Foto: Mit Perspektiv
Et udsnit af portrætter fra udstillingen 'Frivillighedens mange ansigter. Foto: Mit Perspektiv

Bliv klog på frivillighed
Louise Brown, leder af Frivilligværket, inviterer indenfor til snak om frivillighed.
RANDERS UGEN Frivilligværket inviterer til pop-up kontor og fællesspisninger i Randers Ugen.

I Randers Ugen d. 13.-17. august åbner Frivilligværket et pop-up kontor på Brødregade 2. Herfra vil frivilligcentret synliggøre frivilligheden og invitere randrusianerne indenfor til en snak om frivillige fællesskaber, og de mange ting, man kan få med i rygsækken, hvis man er frivillig.

Overskriften er "Frivillighed er for alle - også for dig". Frivillighedens mangfoldighed er i fokus. En række lokale foreninger og frivillige er med til at bemande pop-kontoret i Brødregade, hvor de gode frivillighistorier skal fortælles.

Frivilligværket og Mit Perspektivs fotoudstilling "Frivillighedens mange ansigter", der sætter fokus på den mangfoldighed, man finder blandt lokale frivillige, vil være en del af indretningen.

”Med pop-up kontoret ønsker vi som altid at synliggøre, hylde og støtte den lokale frivillighed. Randers Ugen er en oplagt ramme for at nå mange mennesker. Vores budskab til de forbipasserende vil være, at alle der har lyst skal have mulighed for at være med i et frivilligt fællesskab. Vi håber, at de kan spejle sig i et eller flere af billederne fra vores udstilling, der portrætterer 24 meget forskellige frivillige”, fortæller Louise Brown, leder af Frivilligværket.

Foreninger og borgere spiser sammen
Åbningstiden for pop-up kontoret vil være kl. 12.00-20.00 mandag til onsdag og kl. 12.00-17.00 torsdag og fredag. Alle randrusianere med interesse for frivillighed inviteres til at kigge forbi til en kop kaffe og en snak.

Torsdag 16. og fredag 17. august inviteres foreninger og borgere til tre fællesspisninger, hvor man kan møde nye mennesker og få et indblik i det lokale foreningsliv over et hyggeligt måltid. Fællesspisningerne foregår torsdag aften kl. 18.00, fredag kl. 12.00 og fredag kl. 17.30 i butikslokalet på Brødregade 2. I ugens løb kan man melde sig til ved at kigge forbi pop-up kontoret.

”Det er gratis at deltage i fællesspisningerne. Vi garanterer hyggelig stemning og gode snakke. Samtidig har vi været så heldige, at genbrugsbutikken Finderiet indretter lokalet, så det bliver hyggeligt til både pop-up kontor og fællesspisninger. Har man lyst, kan man købe møblerne efterfølgende”, slutter Louise Brown.

* Pop-up kontoret og fællesspisningerne er en del af festivalen 100 % Fremmed? og er støttet af Randers Kommunes kulturaftale Østjysk Vækstbånd – Levende byrum og Kulturministeriet.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Socialudvalget sætter spareplan på pause
- Maskerede hjemmerøvere truede kvinde med kniv
- 'Hul i hovedet at lukke plejehjem'
- 300 betjente holder øvelse i Randers
- Grenåvej indskrænkes til et spor
- Ny forening vil styrke den positive fortælling om Randers
- Mand røverisigtet efter indbrud
- Veteraner fra Randers fejrer FNs fødselsdag
- Overfald med knust glas efterforskes
- Påvirket bilist stak af
- Liv og død i Fritidscentret
- Så er der legetøjsmarked

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk