Annonce
Del på Facebook   Print siden

Plads til flere da Bilka åbnede

Fredag 3. august 2018 kl. 07:53

Plads til flere da Bilka åbnede
Spådommen om et menneskehav ved åbningen fejlede. Men senere i dag, så... Foto: Kurt Helge


Plads til flere da Bilka åbnede
Gratis rundstykker fra Bilka til randrusianerne. Foto: Kurt Helge
BILLEDGALLERI Så er Bilka i Randers Storcenter åbnet. Det skete tidligt i morges, hvor en enkelt havde siddet i kø natten over fra kl. 21 torsdag aften. Han fik uden tvivl det køtilbud, som han gik efter.

Og det fik de fleste ved åbningen i morges, for så mange, som ventet – frygtet – var der heller ikke.

Efter at Salling Groups Karen Salling og borgmester Torben Hansen (S) havde fremsagt bevingede ord og klippet snor, blev der åbnet for publikum, der havde stået tålmodigt i kø – opdelt i to hold: Ën udenfor storcentret og én i gangarealerne indenfor. Der var plads til alle. Bilka er en kæmpestor butik, og det må randrusianerne vænne sig til. 6-700 mennesker fylder ikke meget.

Morgenen bød på pigegarde, DJ-musik, kaffe og rundstykker, og så var der røde roser til de første 500 kunder. Tilsyneladende har mange mennesker troet på, at det slet ikke ville være til at komme til i Bilka fra morgenstunden, men det var der. De første shuttlebusser havde god plads, og der var slet slet ikke behov for de ekstra parkeringspladser, som der var gjort forberedelser til.

Men det skal nok komme. Åbningsfesten fortsætter resten af dagen – bl.a. med optræden af Grand Prix-vinderen Jonas Rasmussen – og selv om de bedste slagtilbud måske blev gaflet i første hug, så er der masser af tilbudsvarer i Bilka. I alle afdelinger – fra elektronik og slagter – kan man fylde indkøbsvognen op med varer til priser, som man ikke finder bedre ret mange steder.

Billederne er fra aktiviteterne omkring dagens åbning, og som nævnt fortsætter festen, mens både kunder og personale langsomt skal vænne sig til hverdagen i Bilka, der er den største butik i Randers – et rent hypermarked.

* Se BILLEDGALLERI - klik her.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Morgenen bød på pigegarde, DJ-musik, kaffe og rundstykker, og så var der røde roser til de første 500 kunder, da Bilka slog dørene op i Paderup. Foto: Kurt Helge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Butiksliv

Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Butiksliv
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder