Annonce
Del på Facebook   Print siden

Forurening: Benzinselskaber nægter at rydde op

Tirsdag 17. juli 2018 kl. 07:00

Forurening: Benzinselskaber nægter at rydde op
Iben Sønderup, Havevej 9, Langå - byrådsmedlem, næstformand for Miljø- og Teknikudvalget, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Randers.
LÆSERBREV Af Iben Sønderup, Havevej 9, Langå - byrådsmedlem, næstformand for Miljø- og Teknikudvalget, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Randers.

I Randers Kommune har to forskellige benzinselskaber efterladt en forurenet grund. Den ene er Shell-grunden midt i Randers over for havnen - den anden er en efterladt Q8-grund i Drastrup.

Begge grunde står og forfalder og bliver grimmere og grimmere. På grunden i Drastrup har Q8 endda ladet tankbygningen stå.

Begge grunde er kortlagt forurenede på vidensniveau 1 efter Jordforureningsloven. Det betyder, at man ud fra grundenes historie som tidligere tankstationer mener, der kan være en forurening. Begge grunde har nedgravede benzintanke, som nu er sløjfede. Det vil sige, at de er renset, fyldt med sand og lukket af. På Q8-grunden er der desuden tre underjordiske olie- og benzintanke, som ”stadig er aktive”, som der står i notatet.

Man ved ikke, om der ligger andre tanke, som kan forurene jorden, og det gælder for begge grunde.

I Drastrup var der håb om en oprydning, da grunden stod til at blive solgt i 2015. Men derefter er intet sket. Og grunden og bygningen står nu og forfalder, gror til i ukrudt og bliver tegnet over med graffiti.

Det ligner noget fra en spøgelsesfilm. Jeg synes, det er uansvarligt af benzinselskaberne at efterlade forurenede grunde på den måde.

Kommunen kan ikke udstede pålæg om oprensning, da den ikke kan bevise, at grundene er forurenet efter 1992.

Det er en meget mærkelig regel. Der er simpelthen et hul i lovgivningen her, som betyder, at benzinselskaberne bare kan nedlægge tankstationer efter forgodtbefindende og så efterlade forureningen og regningen til det offentlige, uden at kommunerne har en handlemulighed. Det skal vi have gjort noget ved.

I 2008 afsluttede man oprensningen af grunde fra 9.000 nedlagte tankstationer på landsplan for et beløb på 1,7 mia. kroner. I Region Midtjylland finkæmmede regionen og Oliebranchens Miljøpulje 250 grunde i løbet af 2009-10.

Men nu ser det ud til, at selskaberne bare fortsætter deres praksis med at nedlægge tankstationer og lade grundene ligge med forurening under jorden og forfald ovenpå.

Det er en stopklods for byudvikling af disse grunde. Det kan borgerne så gå og se på uden at kunne gøre noget.

Det kunne da være spændende at høre, hvad miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mener om det.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Iben Sønderup (S), som er folketingskandidat og næstformand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers, har kigget nærmere på de to grunde. Derefter har hun stillet spørgsmål til forvaltningen om graden af forurening af de to grunde.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder