Klik venligst
Klik venligst-Klik venligst

Sluk telefonen og giv hjernen ferie

Onsdag 11. juli 2018 kl: 11:20

Sluk telefonen og giv hjernen ferie
Tina Buch Olsson, chefkonsulent i HR og Ledelse i Dansk Erhverv.
LÆSERBREV Af Tina Buch Olsson, chefkonsulent i HR og Ledelse i Dansk Erhverv.

Ferien er over os, og for de af os, som ikke allerede har slået vores autoreply til, er der stadig opgaver, der skal nås inden ferien og den sidste ferieplanlægning skal på plads.

Uanset om du er til aktiv ferie eller afslapning, Danmark eller udland, så er det tid til at restituere og tænke på noget andet end arbejde. Sommerferien er din oplagte mulighed for at give dig selv og især din hårdtarbejdende hjerne en tiltrængt pause fra jobbet. Men du skal være opmærksom på at få lagt den nødvendige afstand til den daglige trummerum. Du skal huske på at holde ferie, når du har ferie. Vores hjerner er vanedyr, der vil forsøge at holde os fast i de gængse rutiner, herunder at tænke i arbejde og at være på.

De første par dage i ferien kender du sikkert fornemmelsen af at arbejdsopgaver og udfordringer stadig rumsterer. Det tager et par dage at koble af. Og det er her, du skal bryde vanen og være opmærksom på, hvordan dine tanker og din adfærd forsøger at gøre, hvad de plejer. Her er et par gode råd til, hvordan du kan komme jobbet på afstand og få en tankemæssig pause fra dit daglige arbejde.

At gå på ferie med løse ender, ubesvarede mails eller opgaver, der måske ikke kan lande nogle steder, er ikke et godt udgangspunkt for en afslappende ferie. Sørg for at planlægge løsningen af opgaver, der skal afsluttes inden ferien og få overdraget opgaver til kollegaer, der skal overtage ansvaret i din fravær. Lav gerne en liste over opgaver, du skal prioritere, når du vender tilbage, så de ikke rumsterer unødigt i din ferie.

Du er vant til at holde dig ajour med de arbejdsmæssige opgaver via email. Du er på sms og på de sociale medier og hverdagen er præget af høj tilgængelighed. Beslut hvad der er væsentligt for dig i din ferie. Hold dig fra arbejdsmailen og beslut dig for i hvor høj grad du egentlig har brug for pc og mobiltelefon i din ferie.

For nogle fungerer det at tjekke arbejdsmailen i ferien, men vær opmærksom på, at din hjerne nemt vender tilbage i arbejdstænkning, når den bliver udsat for den sædvanlige påvirkning ved en email.

De færreste kan rense hjernen for arbejdstanker de første par dage, men du kan hjælpe hjernen på vej. Lad arbejdstankerne flyde væk, når de dukker op og gør ting, hvor du kan mærke, at du nemt kommer til at tænke på noget helt andet end arbejde. Det er forskelligt for os hver især, hvor disse oaser er. For nogle fungerer det at meditere – det giver tankerne det nødvendige pusterum. For andre er det noget helt andet, som giver den tiltrængte ro. Det vigtige er at være opmærksom på, hvornår du mærker, at tankerne om arbejde og performance træder i baggrunden. Din oase kan være en løbetur, at male de gamle vinduer, at gå en tur med kameraet, hyggeligt samvær med ungerne, at plukke blomster i vejkanten – og alt indimellem.

Hvis det overhovedet er muligt, så sørg for at afsætte tid til at følge op, når du kommer tilbage. Det er forskelligt for os hver især, hvor store bunkerne er, når vi vender tilbage, men du kender sikkert fornemmelsen af at skulle i gear igen. Men ved du, at du har tid til lige at lande i jobbet og opgaverne på en god måde efter ferien, så giver det dig en bedre ferie og en bedre opstart.

Og husk at holde fast i dine oaser, når du kommer i gang igen. Når hverdagen rammer og lokomotivet kører, har din hjerne stadig brug for engang imellem at tænke på noget andet, så du ikke brænder ud.

Hold ferie når du har ferie. Nyd din ferie og giv dig selv muligheden for at restituere på den måde, der virker for dig.

Og ha’ så en rigtig god ferie

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
- Julen synges ind på slottet
- Sælg ikke skindet, før bjørnen er skudt!
- Makværk
- Lukning af Frivilligværket?
- Endnu en amputering af Havndal
- Intet andet erhverv har omstillet sig som landbruget
- Kvinde, svigt ej stat og hjem - gør din pligt, gå hen og stem
- Dåben bør forblive hellig
- Kloge hoveder og hænder styrker dansk økonomi
- Midtbyen fortjener mere ros
- Et overbelastet vejnet er ikke vejen frem

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord